tirsdag den 8. juli 2014
søndag den 30. marts 2014
lørdag den 29. marts 2014
lørdag den 22. februar 2014
torsdag den 20. februar 2014
onsdag den 19. februar 2014
Før 2012
Verden bedste kok
12. Feb 2011 11:49, Sonja Salminen
I morges var der en kok i P1, som netop havde
vundet Paul Bocuse guld i Lyon. Med okseculotte? Med flæskesteg? Næh
nej - med kogt rødbede!
Rasmus Koefoed fortalte, at han var vokset op med en mor, der var vegetar. Derfor var han vant til at tænke grøntsager først. Han har sådan set altid spist kød; men han skulle selv tilberede det, hvis han ville have det. Moderen rørte ikke kød. Han har regelmæssigt spist kød et par gange om ugen, indtil for et års tid siden. Nu gør han det kun en eller to gange om måneden.
Læs mere på Bocuse d'Or Danmark.
Se fotos af den flotte vinderret, hvor rødbede er en central del.
Rasmus Koefoed fortalte, at han var vokset op med en mor, der var vegetar. Derfor var han vant til at tænke grøntsager først. Han har sådan set altid spist kød; men han skulle selv tilberede det, hvis han ville have det. Moderen rørte ikke kød. Han har regelmæssigt spist kød et par gange om ugen, indtil for et års tid siden. Nu gør han det kun en eller to gange om måneden.
Læs mere på Bocuse d'Or Danmark.
Se fotos af den flotte vinderret, hvor rødbede er en central del.
Dagens islamofobiske nyhed
2. Apr 2008 14:41, Sonja Salminen
Så står jeg der i badeværelset og lytter til
radioavisen. Speakeren fortæller, at i Saudi-Arabien skal mullaherne på
efteruddannelse for at imødegå fundamentalismen bliver for stærk.
Det er da en god nyhed! Den er da positiv i forhold til islam.
Speakeren slutter den gode og positive nyhed om islam af med: ... men eksperter mener, at det nok ikke har nogen effekt....
Så langt så godt! Eller to skridt frem og et tilbage.
Det er da en god nyhed! Den er da positiv i forhold til islam.
Speakeren slutter den gode og positive nyhed om islam af med: ... men eksperter mener, at det nok ikke har nogen effekt....
Så langt så godt! Eller to skridt frem og et tilbage.
Vi er ikke stakler
22. May 2006 23:35, Sonja Salminen
Vi har selv valgt det.
Der er ikke nogen højere magt, som bestemmer hvad vi som vegetarer må spise (det næsthyppigste spørgsmål vegetarer får er: hvad må du spise?). Vi er ikke medlemmer af en sekt, som via sære ritualer påbyder os at spise bestemte fødevarer og forbyder andre.
Der er flere typer af reaktioner på at vi er vegetarer:
Får du noget at spise? Tværs henover bordet, så alles opmærksomhed bliver rettet mod en. Så er det med at smile og se taknemmelig ud for den skål kogte grøntsager, som står ved siden af oksehøjrebet.
Nej, hvor ser det lækkert ud, må jeg smage? Før man ser sig om, er ens lillebitte portion ikke-kødelig mad sendt rundt til de nærmestsiddende gæster, som så har forsynet sig med en mundsmag. Ofte bliver vegetaren ikke helt mæt til middagsselskaber, fordi de andre gæster har smagt på vegetarens mad.
Nogle gange bliver vi heller ikke mætte, fordi der ikke er noget mad, vi kan spise. Sovsen er lavet med lidt fedt fra panden. Suppen indeholder mikroskopiske stykker fra den høne, som den er kogt i. Salaten er blevet krydret med lidt små stykker kalkun. Den lækre grønsagstærte indeholder skinketern. De stegte kartofler blev stegt sammen med fin bacon. Vi er nogle gange heldige, så brødet er uden kød.
Jeg er sikker på, at kokken har gjort sit bedste.
Folk går stopmætte fra bordet, så de knapt kan rokke sig. Vegetaren flyver fra bordet, og har spist sig ikke-mæt i brød eller i dessert (hvis de spiser dessert).
Kødspiseres livretter er store kødstykker med garniture
Vegetarers livretter er som regel garnituren
Men ikke engang det kan vi få lov til at få uden kødsaft på.
Hvad kan vi risikere at blive udsat for på restaurant:
En meget sjælden gang er der en køkkenchef, som tager det op som en spændende udfordring og kreerer et vegetarisk mesterstykke, med dampede, kogte og braiserede grøntsager i smuk harmoni.
Som regel får vi reaktioner fra tjenere på restauranter som omfatter vibrerende næsefløje, som oser af ubehag og misfornøjelse, og et isnende spørgsmål om, hvorvidt vi så spiser kylling og æg (det hyppigste spørgsmål til vegetarer = spiser du kylling? Som regel spurgt med håb i stemmen).
Hallo du! VEGETAR - betyder en der spiser grøntsager... GRØNTSAGER!
Egentlig er det så let.Vi kan jo godt lide grøntsager, bare ikke når de svømmer i kødsaft, eller er blandet med kødstykker. Hvis menuen står på steg med garniture, så kan vi sagtens spise garnituren. Hvis man vil forkæle os, så kan man servere en lillebitte omelet sammen med små portioner af garnituren.
Der skal så lidt til.
Der er ikke nogen højere magt, som bestemmer hvad vi som vegetarer må spise (det næsthyppigste spørgsmål vegetarer får er: hvad må du spise?). Vi er ikke medlemmer af en sekt, som via sære ritualer påbyder os at spise bestemte fødevarer og forbyder andre.
Der er flere typer af reaktioner på at vi er vegetarer:
- man synes det er spændende
- man er interesseret
- man føler sig provokeret
- man føler sig indirekte kritiseret på sine egne valg
- man mener, at det er noget man gør for at gøre sig interessant
- Den irriterede: hun har selv valgt det, så er hun selv ude om hvad der kommer på bordet. Hun er jo til besvær, når hun ikke kan spise det de andre skal have.
- Den interesserede: Hmm... jeg har set en spændende kødløs ret, som jeg tror falder i hendes smag, for en sikkerheds skyld, så spørger jeg hende, om det er noget hun kunne tænke sig.
- Den hjælpeløse reaktion (falder i flere kategorier):
Får du noget at spise? Tværs henover bordet, så alles opmærksomhed bliver rettet mod en. Så er det med at smile og se taknemmelig ud for den skål kogte grøntsager, som står ved siden af oksehøjrebet.
Nej, hvor ser det lækkert ud, må jeg smage? Før man ser sig om, er ens lillebitte portion ikke-kødelig mad sendt rundt til de nærmestsiddende gæster, som så har forsynet sig med en mundsmag. Ofte bliver vegetaren ikke helt mæt til middagsselskaber, fordi de andre gæster har smagt på vegetarens mad.
Nogle gange bliver vi heller ikke mætte, fordi der ikke er noget mad, vi kan spise. Sovsen er lavet med lidt fedt fra panden. Suppen indeholder mikroskopiske stykker fra den høne, som den er kogt i. Salaten er blevet krydret med lidt små stykker kalkun. Den lækre grønsagstærte indeholder skinketern. De stegte kartofler blev stegt sammen med fin bacon. Vi er nogle gange heldige, så brødet er uden kød.
Jeg er sikker på, at kokken har gjort sit bedste.
Folk går stopmætte fra bordet, så de knapt kan rokke sig. Vegetaren flyver fra bordet, og har spist sig ikke-mæt i brød eller i dessert (hvis de spiser dessert).
Kødspiseres livretter er store kødstykker med garniture
Vegetarers livretter er som regel garnituren
Men ikke engang det kan vi få lov til at få uden kødsaft på.
Hvad kan vi risikere at blive udsat for på restaurant:
En meget sjælden gang er der en køkkenchef, som tager det op som en spændende udfordring og kreerer et vegetarisk mesterstykke, med dampede, kogte og braiserede grøntsager i smuk harmoni.
Som regel får vi reaktioner fra tjenere på restauranter som omfatter vibrerende næsefløje, som oser af ubehag og misfornøjelse, og et isnende spørgsmål om, hvorvidt vi så spiser kylling og æg (det hyppigste spørgsmål til vegetarer = spiser du kylling? Som regel spurgt med håb i stemmen).
Hallo du! VEGETAR - betyder en der spiser grøntsager... GRØNTSAGER!
Egentlig er det så let.Vi kan jo godt lide grøntsager, bare ikke når de svømmer i kødsaft, eller er blandet med kødstykker. Hvis menuen står på steg med garniture, så kan vi sagtens spise garnituren. Hvis man vil forkæle os, så kan man servere en lillebitte omelet sammen med små portioner af garnituren.
Der skal så lidt til.
Kald spaden spade!
30. Sep 2005 01:54, Sonja Salminen
Her 16 år efter min veninde Susanne skrev sit
cand.phil speciale om sprogundervisning af multikulturelle børn,
diskuterer man nu i Danmarks Radio ordet Tosprogede børn.
Dengang diskuterede hun de forskellige begreber, og nåede frem til den
konklusion, at begrebet var utilstrækkeligt, unuanceret og upræcist
(endog diskriminerende).
Etnere? Perkere? Nydanskere? Hvorfor tør man ikke i Danmark kalde den gruppe for sorte ligesom man gør andre steder? Vi taler jo netop om de børn, som kommer fra steder, hvor man producerer sorthårede og tildels brunøjede børn. Det er som ingen tør sige, at det her handler om dybe værdier for og imod kulturer. Det her handler om ulighed og forskel. Tør jeg skrive, at det her handler om diskrimination?
Kald spaden for en spade: det er sorte vi taler om.
Etnere? Perkere? Nydanskere? Hvorfor tør man ikke i Danmark kalde den gruppe for sorte ligesom man gør andre steder? Vi taler jo netop om de børn, som kommer fra steder, hvor man producerer sorthårede og tildels brunøjede børn. Det er som ingen tør sige, at det her handler om dybe værdier for og imod kulturer. Det her handler om ulighed og forskel. Tør jeg skrive, at det her handler om diskrimination?
Kald spaden for en spade: det er sorte vi taler om.
menneskerettigheder
29. Sep 2005 15:42, Sonja Salminen
For nogen tid siden sendte jeg en mail til
institut for menneskerettigheder, fordi jeg om morgenen havde hørt vor
justitsminister bekendtgøre, at hun fremover ville lave etniske
kriminalitetsstatistikker i udvalgte kommuner:
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Sonja Salminen [mailto:sonjasalminen@stofanet.dk]
Sendt: 19. september 2005 13:39
Til: Institut For Menneskerettigheder
Emne: Meddelelse fra Sonja Salminen
Meddelelse fra:
Navn: Sonja Salminen
Email: sonjasalminen@stofanet.dk
Meddelelse: Kære Institut,
Har vor justitsminister lov til at anmode visse kommuner om at opgøre kriminalitet på etnisk tilhørsforhold?
Med venlig hilsen
Sonja Salminen
Jeg fik svar en uges tid senere (den 27.september):
Vedr.: Din henvendelse til Institut for MenneskerettighederInstitut for Menneskerettigheder har modtaget din mail af 19. september 2005.
Den danske stats såvel som forskningsinstitutter og private organisationer behandler løbende statistisk materiale, hvor der sker en behandling af data opgjort i forhold til etnisk herkomst.
I visse sammenhænge er det endda krævet af FN's forskellige monitære organer, at Danmark opgør forskellige forhold på baggrund af køn, alder, etnisk herkomst osv.
Dokumentationen skal naturligvis være sagligt begrundet og udført.
Et eksempel på dette er CERD's (Committee on the Elimination of Racial Discrimination) concluding observation fra år 2000 punkt 11 (indsat nedenfor), hvor Komiteen anbefaler at den danske stat arbejder for at sikre, at der ikke sker diskrimination af udlændinge på arbejdsmarkedet, hvilket forudsætter en undersøgelse af arbejdsmarkedet på baggrund af information opgjort med udgangspunkt i personers etniske herkomst.
11. The Committee is concerned that equal attention be paid to the economic, social and cultural rights listed in article 5. It is particularly concerned by the level of unemployment among foreigners and the difficult access to employment of members of ethnic minorities. In particular, the Committee draws the attention of the State party to the fact that, although the State party is not obliged to provide work permits to foreign residents, it has to guarantee that foreigners who have obtained a work permit are not discriminated against in their access to employment.
Et andet eksempel er Det sociale Forsknings institut, der på hjemmesiden www.sfi.dk offentliggør en lang række publikationer om blandt andet børn, ligestilling og integration.
Ofte har opgørelserne til formål at belyse områder, hvor lovgivningsmagten har mulighed for at gøre det bedre. Publikationerne fra blandt andet Det sociale Forsknings Institut kan bruges til at skabe et politisk fokus, der kan være med til at sikre, at der bliver taget hånd om særligt udsatte grupper i befolkningen.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Sonja Salminen [mailto:sonjasalminen@stofanet.dk]
Sendt: 19. september 2005 13:39
Til: Institut For Menneskerettigheder
Emne: Meddelelse fra Sonja Salminen
Meddelelse fra:
Navn: Sonja Salminen
Email: sonjasalminen@stofanet.dk
Meddelelse: Kære Institut,
Har vor justitsminister lov til at anmode visse kommuner om at opgøre kriminalitet på etnisk tilhørsforhold?
Med venlig hilsen
Sonja Salminen
Jeg fik svar en uges tid senere (den 27.september):
Vedr.: Din henvendelse til Institut for MenneskerettighederInstitut for Menneskerettigheder har modtaget din mail af 19. september 2005.
Den danske stats såvel som forskningsinstitutter og private organisationer behandler løbende statistisk materiale, hvor der sker en behandling af data opgjort i forhold til etnisk herkomst.
I visse sammenhænge er det endda krævet af FN's forskellige monitære organer, at Danmark opgør forskellige forhold på baggrund af køn, alder, etnisk herkomst osv.
Dokumentationen skal naturligvis være sagligt begrundet og udført.
Et eksempel på dette er CERD's (Committee on the Elimination of Racial Discrimination) concluding observation fra år 2000 punkt 11 (indsat nedenfor), hvor Komiteen anbefaler at den danske stat arbejder for at sikre, at der ikke sker diskrimination af udlændinge på arbejdsmarkedet, hvilket forudsætter en undersøgelse af arbejdsmarkedet på baggrund af information opgjort med udgangspunkt i personers etniske herkomst.
11. The Committee is concerned that equal attention be paid to the economic, social and cultural rights listed in article 5. It is particularly concerned by the level of unemployment among foreigners and the difficult access to employment of members of ethnic minorities. In particular, the Committee draws the attention of the State party to the fact that, although the State party is not obliged to provide work permits to foreign residents, it has to guarantee that foreigners who have obtained a work permit are not discriminated against in their access to employment.
Et andet eksempel er Det sociale Forsknings institut, der på hjemmesiden www.sfi.dk offentliggør en lang række publikationer om blandt andet børn, ligestilling og integration.
Ofte har opgørelserne til formål at belyse områder, hvor lovgivningsmagten har mulighed for at gøre det bedre. Publikationerne fra blandt andet Det sociale Forsknings Institut kan bruges til at skabe et politisk fokus, der kan være med til at sikre, at der bliver taget hånd om særligt udsatte grupper i befolkningen.
Branding for life
15. Sep 2005 15:40, Sonja Salminen
Gad vide om man kan kurere pædofile, som har
lyst til fuldbyrdet samleje med børn? Eller kan man vænne dem til, at de
aldrig kan få tilfredsstillet deres lyster? Er det sådan, at når man
engang er pædofil, så er man det for altid? Skal vi lave en database,
hvor alle som har interesseret sig seksuelt for børn, skal stå i med
dna-prøver og det hele?
Politiet har naturligvis deres databaser over farlige forbrydere, og vi forventer, at de holder lidt styr på, hvor de befinder sig. Ind imellem glipper det nok, og en af de gentagne voldtægtsforbrydere slår til igen på en udgang fra fængslet.
Politiet har naturligvis deres databaser over farlige forbrydere, og vi forventer, at de holder lidt styr på, hvor de befinder sig. Ind imellem glipper det nok, og en af de gentagne voldtægtsforbrydere slår til igen på en udgang fra fængslet.
Danmarks rigeste bistandsmodtager
15. Sep 2005 04:33, Sonja Salminen
På 3Fs webside står der i dag en nyhed om
hvordan Danmarks rigeste mand har snabelen nede i de midler, som staten
har afsat til hjælp til verdens fattigste lande. Tilsyneladende har
Mærsk McKinley Møller næsten modtaget 1,2 milliarder kroner i
udviklingsbistand fra Danida og udviklingsfondene IFU, IØ og MIØ.
Det er midlerne fra Danidas midler til Privat Sektoren, som Mærsk får fra. Det er de penge, som skal sikre, at Danmark får "noget ud af" at hjælpe verdens fattigste lande. Vi kan jo ikke bare give pengene ud i den blå luft. Vore egne virksomheder, skal have opgaver for en del af pengene.
Mærsk bruger bl.a. pengene til at uddanne ægyptere i Danmark.
Sådan har man altså råd til at forære et operahus til København!
Samme PS-midler er forøvrigt blevet evalueret og kritiseret for en tid siden. Nu vil Ulla Tørnæs evaluere midlerne igen-igen. Sært nok er der overhovedet ingen der har taget notits af den første evaluering, og ingen ændringer er blevet foretaget.
Det er ikke godt, så derfor evaluerer ministeren PS-programmet en gang til.
Det er midlerne fra Danidas midler til Privat Sektoren, som Mærsk får fra. Det er de penge, som skal sikre, at Danmark får "noget ud af" at hjælpe verdens fattigste lande. Vi kan jo ikke bare give pengene ud i den blå luft. Vore egne virksomheder, skal have opgaver for en del af pengene.
Mærsk bruger bl.a. pengene til at uddanne ægyptere i Danmark.
Sådan har man altså råd til at forære et operahus til København!
Samme PS-midler er forøvrigt blevet evalueret og kritiseret for en tid siden. Nu vil Ulla Tørnæs evaluere midlerne igen-igen. Sært nok er der overhovedet ingen der har taget notits af den første evaluering, og ingen ændringer er blevet foretaget.
Det er ikke godt, så derfor evaluerer ministeren PS-programmet en gang til.
Tetosteronmangel
14. Sep 2005 15:51, Sonja Salminen
Har lige læst en artikel om mænds
irritabilitet, som KAN skyldes mangel på tetosteron... Vi skal holde øje
med trættekærhed, irritabilitet, depressivitet, højt stressniveau og
lignende. Man kan ikke bare fylde mænd op med det manglende hormon, for
så risikerer man, at de holder op med at producere det naturligt.
Det forekommer mig uhyggeligt svært at diagnosticere denne mangel. Lige så svært, som det er at diagnosticere PMS hos kvinder. Pludselig står man og sygeliggør enhver emotionel svingning. På den anden side, var der engang en kemiker, som mente, at man kunne forklare alt ved hjælp af kemi - og dermed også hormonmangel.
Det forekommer mig uhyggeligt svært at diagnosticere denne mangel. Lige så svært, som det er at diagnosticere PMS hos kvinder. Pludselig står man og sygeliggør enhver emotionel svingning. På den anden side, var der engang en kemiker, som mente, at man kunne forklare alt ved hjælp af kemi - og dermed også hormonmangel.
åh Norge!
14. Sep 2005 04:17, Sonja Salminen
Der er håb forude, når Norge kan - så kan Danmark vel også civiliseres igen!
Abonner på:
Opslag (Atom)