Kærlighedslivets benhårde udvælgelsesproces

Hvad skal en mand gøre, når han kommer bagest i køen til kvinderne i sin ungdom? Lars Kramhøft skriver om at blive valgt fra pga. højde eller evner.  

Min første reaktion, da jeg læste kronikken, var at Lars Kramhøft skulle acceptere demografien. Alle mennesker bedømmer hinanden i forhold til at vælge partnere (for livet eller for sex). Cirka halvdelen af alle mænd er helt usynlige for kvinder, den anden halvdel er de potentielle partnere. Vi kan vende det om, for mænd har den samme tendens: de ser kun de kvinder, som de bedømmer som mulige partnere, resten forbliver usynlige for dem. Kvinder og mænd bedømmer hinanden efter alder, udseende, status, uddannelse, materiel rigdom, kulturelle værdier, sundhed og meget andet.

I heteroseksuel patriarkalsk partnervalg har det i mange år været et kendt faktum, at kvinder har en tendens til at vælge efter mænd med højstatus (høj uddannelse, stor materiel rigdom, højere end hende selv) og en god fysik (godt udseende, højde, bredde). Det kan også udtrykkes som det, at kvinder vælger ”opad”, når de vælger partner.

Rent demografisk er det indlysende, at hvis kvinder kun vælger opad, når de vælger livspartner, så vil der blive et overskud af kvinder, som ikke kan finde en partner, når de ser opad, de bliver nødt til at forblive single eller vælge nedad. Det samme gør sig gældende for mænd, når alle mænd er blevet valgt i udvælgelsesprocessen, så er der et overskud af unge mænd med lavstatus, som heller ikke kan finde en partner. Vi har altså et overskud af singlekvinder med høje uddannelser (og høj alder) samt mænd uden uddannelse (og lavere alder), som har vanskeligt ved at finde partnere.

Tilsyneladende er denne tendens med at vælge opad nu ved at ændre sig ifølge European Social Survey runde 1-6. I langt de fleste lande i Europa og i Nordamerika er det kvinder, som har mest succes, når det gælder de højeste uddannelser, hvis vi ser på tallene efter 2000. Kvinder med de højeste uddannelser vælger nu partnere, som er lavere uddannet end de selv fremfor at forblive single. Tidligere ville kvinder med høj uddannelse vælge partner med samme høje eller højere uddannelse, som dem selv, nu vælger de partnere med enten samme høje uddannelse eller lavere.

I de senere år er det blevet mere kulturelt acceptabelt for kvinder, at vælge væsentligt yngre partnere eller partnere med lavere eller ingen uddannelse, sådan som mænd i årtusinder har gjort.

Så hvad skal en mand gøre, når han kommer bagest i køen? Hvordan skal han finde sex eller partnere? Mit forslag ville være at se sig om efter kvinder ældre end ham selv.

 

Anmeldelse af "Du er giftig - og nogen vil skjule det"

Du er giftig – Og nogen vil skjule det

af Philippe Grandjean, Politikens Forlag, 288 s.

Bogen indeholder forfatterens vigtigste indtryk og oplevelser gennem årene om forskningen og dens rolle i samfundet og de dermed forbundne problemer og kontroverser. Undertitlen indikerer, at forfatteren belyser, hvad der foregår i kulissen ”når udenforstående interesser forsøger at forpurre, forsinke eller forvanske seriøs information om giftige risici for mennesker, dyr og miljø.”

Bogens første halvdel indeholder fakta om forskningen i giftige stoffer i vores omgivelser og i maden samt ikke mindst om, hvordan kommercielle interesser forsøger at forhindre denne viden i at komme frem. Det kan blive lidt trivielt at læse, men det er alligevel interessant. Nogle af de mere interessante forskningsfakta er:

• ·      Cirka 9 millioner dødsfald om året skyldes forurening. Det svarer til cirka 16 % eller hver sjette dødsfald.
• ·         Listen over risici i kosten indeholder blandt andet de fem kemiske stoffer: Kviksølv, bly, cadmium, uorganisk arsen og akrylamid.
• ·         En del af sammenhængen til vægtstigning hos verdens befolkning kan skyldes effekter af emulgatorer, stabilisatorer, fyldstoffer, antiklumpningsmidler, aromastoffer og konserveringsmidler, der bliver tilsat kosten (s.29).
• ·         ”Formentlig drejer det sig samlet set om langt over 100.000 kemiske stoffer og dertil deres blandinger, som er registreret til produktion og anvendelse i de forskellige lande (s. 39). Der kommer 2.000 nye kemiske stoffer til hvert år.
• ·         Visse skanninger og behandlinger er fuldt dækket af det offentlige sundhedssystem. Derimod er konstruktivt strukturerede programmer, som gør det lettere for den enkelte borger at spise sundt og træne og på andre måder støtter op om en bedre livsstil, ikke fuldt dækkede. Det er ulogisk og selvmodsigende, men bidrager også til ulighed i sundhed (s.41).

Bly – blyforbindelser i benzin

I bilens barndom var man genereret af, at motoren bankede, fordi benzinen blev antændt for tidligt i motoren, derfor tilsatte man en organisk blyforbindelse (tætraetylbly – TEL). Det gav et højere oktantal, så bilen hurtigere kunne accelerere. TEL blev afprøvet som giftgas i 1.verdenskrig. Folk døde i produktionen af TEL. Bly i benzinen fik børns IQ til at falde. Firmaet DuPoint som producerede TEL hyrede en læge, som hævdede at bly muligvis var et vigtigt og uundværligt grundstof. Almindelig blyforgiftning har vi kendt til altid, men TEL indeholder organiske elementer, så det lettere glider ind i vores organisme.

Fluorid

Fluorid resulterer i både nul huller i tænderne og dårligere hjernefunktion hos nyfødte samt knoglesystemet. En gruppe tandlæger og forskere anklagede forskningen for at jonglere med tallene i forskningsresultaterne. Den endeligt udgivede rapport viste et noget udvandet resultat pga. modstand. Teplanter opsuger naturligt forekommende fluorid til sig fra jordbunden og under tørring og fermentering bliver indholdet stærkt forhøjet. Som et kuriosum til filmen om kryolitudvindingen i Grønland kan det nævnes, at her skete der en kronisk forgiftning i 1930ernes Danmark. Arbejderne på kryolitfabrikken indåndede omkring 20 mg fluorid fra kryolitstøvet dagligt. Det skabte forstyrrelser i deres knogler med sammenvoksede ryghvirvler. Det blev kaldt skeletal fluorose (s. 78).

PFAS – perfluorerede akrylatstoffer

PFAS er stoffer der bliver brugt til imprægnering af regntøj, tæpper, møbeltekstiler, fødevareemballage, køkkenredskaber, mikroelektronik, brandskum, tandtråd, slikpapir, solprodukter og endda til kosmetik. Stofferne kan hæmme immunsystemet, skabe overvægt, øge risikoen for diabetes og visse kræftformer. Sundhedsvæsenet er presset og underbemandet. Derfor vil personalet helst fokusere på syge frem for forebyggelse. Firmaer vil gå langt for at skjule disse giftige stoffer. Firmaet 3M, der var ansvarlige for udslip af fluorid i drikkevandet, imødegik blandt andet forfatterens forsknings saglighed i en større retssag i Minnesota.

Kritik af kommercielle interesser i formidlingen

Ærlig talt, så var denne anmelder ved at blive dysset lidt i søvn ved at læse om giftige forskningsresultater, retssager, ekspertviden samt myndigheders og kommercielle interessers forsøg på at forhindre resultaterne i at blive offentligt kendte. Det kan dog nok være, at anmelderen vågnede op efter side 122, Her i bogens anden halvdel gennemgår forfatteren forskningsresultaternes vanskeligheder i forhold til at nå ubesmittet frem til deres publikum. Formidlingen er naturligvis vigtig, fordi det også er med til at skabe et navn for forskerene og deres muligheder for finansiering af deres forskning.

Der er et hierarki blandt tidsskrifter, hvor fx Science, Nature, The Lancet og New England Journal of Medicine er blandt de højst estimerede. Når man som forsker har skrevet sin artikel og indsender den, så skal den fagfællebedømmes, måske kommer der noget kritik, hvorefter man kan revidere sin artikel. Tidsskrifterne vurderer også om AI har været inde over artiklen, og de bliver sorteret fra, hvis det er tilfældet. Hvis man slipper igennem alle disse tjek, så skal man ofte betale cirka kr. 25.000 for at få den publiceret.

I de seneste årtier er det blevet tiltagende almindeligt, at nyheder om forskning udkommer digitalt og dermed lettere når frem til kolleger og andre læsere. Man skulle tro, at det gav bedre muligheder for at kommunikere forskningens resultater, men samtidig er misinformation eller fake news, altså bevidst spredning af fejlagtig og vildledende information vokset betydeligt. Den rammer desværre især den del af forskningen, som beskæftiger sig med forurening og helbred.

I 2013 sendte Science et pseudomanuskript ud til over 300 nye tidsskrifter, som kun bliver udgivet på nettet. Mere end halvdelen godkendte manuskriptet til udgivelse på trods af, at det kun indeholdt vås og hverken afsendende forfatter eller institut eksisterede. Det siger noget om, at disse kvalitetskrav ikke overholdes alle steder. De kan fx annoncere med fagfællebedømmelse uden at have den. En forsker skal helst bidrage med mindst en udgivelse om året for at have succes, blive forfremmet og få bevillinger. Ligeledes skal forskeren citeres hyppigt af fagfæller. Denne hyppighed bliver mål af en såkaldt Hirsch-indeks. Men et højt score på dette indeks betyder ikke nødvendigvis høj kvalitet. Uenigheder og fejl kan også betyde en særlig opmærksomhed og hyppig citationer.

Disse almindelige krav til en forsker for at have succes har forskellige uheldige konsekvenser:

-          Listen over forfatternavne til de enkelte studier bliver længere og længere. Det sidste navn er det mest ærefulde. Desværre kan nogle finde på at købe sig en plads på listen.

-          Når en forsker bliver bedømt efter antal udgivelser, så gælder det om at fordele sine resultater på flere artikler, som så bliver tyndere og tyndere.

-          Universiteter markedsfører sig via artikler i nyere tidsskrifter med lempeligere regler for publicering. Det betyder også, at man lettere kan plante artikler med de konklusioner, som man foretrækker.

-          Boom i antal af artikler og nye tidsskrifter spænder ben for innovativ og original forskning.

-          Forskere betaler for at få udgivet sine manuskripter, hvis de skal være frit tilgængelige for alle på nettet, kræver forlaget en stor ekstraudgift for hver artikel – som tages ud af forskningsmidlerne. Dog er der mulighed for rabat, hvis universitetet har abonnement i forvejen. Forskere arbejder altså gratis for forlagene.

-          SPARC – Scholarly Publishing and Academic Resources Coalition – arbejder for at muliggøre open access: udveksling af forskningsresultater og forskningsdata. Åbenhed sættes over forretning.

-          Yngre forskere anvender også sociale medier til at publicere data igennem, hvilket giver større risiko for spredning af misinformation.

-          Nogle tidsskrifter tilretter artiklerne i den grad, at konklusionen kan blive den modsatte.

-          Uvildige fagfællebedømmelser kan vise sig ikke at være uvildige, fordi bedømmerne har modtaget kontante bidrag eller på anden vis er tilknyttet kommercielle virksomheder.

-          Der er eksempler på, at uønskede eller ubelejlige resultater af ny forskning søges undertrykt ved hjælp af trusler, chikane, mobning eller tilsvarende. Virksomheder sår tvivl ved at kritisere metoderne og forskerens kvalifikationer, smækker pengekassen, miskrediterer forskeren, forsøger at få forskeren fyret, sponsorerer ny forskning med ønskede konklusioner, samarbejde med PR-firmaer, så de skaber tvivl og forvirring om kritisk forskning, hyrer lobbyister der påvirker politikere eller forsinker lovgivningsprocessen.

I Danmark har vi desværre set eksempler på flere af disse konsekvenser. Både i forhold til oprensning af danske farvande, forbud mod landbrugets forurening, køb af særlige forskningsresultater etc.

Bogen er meget letlæselig, nogle gange endda irriterende letlæselig, idet forfatteren gentager sine pointer mange gange. Det skal dog ikke afholde denne anmelder fra at anbefale bogen, som meget interessant.

 

 

 

 

 

                                                                                                           

Kærlighedslivets benhårde udvælgelsesproces

Hvad skal en mand gøre, når han kommer bagest i køen til kvinderne i sin ungdom? Lars Kramhøft skriver om at blive valgt fra pga. højde eller evner i Dagbladet Information 19.juli 2025.

Min første reaktion, da jeg læste kronikken, var at Lars Kramhøft skulle acceptere demografien. Alle mennesker bedømmer hinanden i forhold til at vælge partnere (for livet eller for sex). Cirka halvdelen af alle mænd er helt usynlige for kvinder, den anden halvdel er de potentielle partnere. Vi kan vende det om, for mænd har den samme tendens: de ser kun de kvinder, som de bedømmer som mulige partnere, resten forbliver usynlige for dem. Kvinder og mænd bedømmer hinanden efter alder, udseende, status, uddannelse, materiel rigdom, kulturelle værdier, sundhed og meget andet.

I heteroseksuel patriarkalsk partnervalg har det i mange år været et kendt faktum, at kvinder har en tendens til at vælge efter mænd med højstatus (høj uddannelse, stor materiel rigdom, højere end hende selv) og en god fysik (godt udseende, højde, bredde). Det kan også udtrykkes som det, at kvinder vælger ”opad”, når de vælger partner.

Rent demografisk er det indlysende, at hvis kvinder kun vælger opad, når de vælger livspartner, så vil der blive et overskud af kvinder, som ikke kan finde en partner, når de ser opad, de bliver nødt til at forblive single eller vælge nedad. Det samme gør sig gældende for mænd, når alle mænd er blevet valgt i udvælgelsesprocessen, så er der et overskud af unge mænd med lavstatus, som heller ikke kan finde en partner. Vi har altså et overskud af singlekvinder med høje uddannelser (og høj alder) samt mænd uden uddannelse (og lavere alder), som har vanskeligt ved at finde partnere.

Tilsyneladende er denne tendens med at vælge opad nu ved at ændre sig ifølge European Social Survey runde 1-6. I langt de fleste lande i Europa og i Nordamerika er det kvinder, som har mest succes, når det gælder de højeste uddannelser, hvis vi ser på tallene efter 2000. Kvinder med de højeste uddannelser vælger nu partnere, som er lavere uddannet end de selv fremfor at forblive single. Tidligere ville kvinder med høj uddannelse vælge partner med samme høje eller højere uddannelse, som dem selv, nu vælger de partnere med enten samme høje uddannelse eller lavere.

I de senere år er det blevet mere kulturelt acceptabelt for kvinder, at vælge væsentligt yngre partnere eller partnere med lavere eller ingen uddannelse, sådan som mænd i årtusinder har gjort.

Så hvad skal en mand gøre, når han kommer bagest i køen? Hvordan skal han finde sex eller partnere? Mit forslag ville være at se sig om efter kvinder ældre end ham selv.

 

Anmeldelse af "Spis rigtig mad"

Natasha Selberg, Cecilie Sandvad og Anja Olsen: Spis rigtig mad

En guide til et sundere liv uden ultraforarbejdede fødevarer, Lindhardt og Ringhof, 270 s.

I 1972 udgav Lars Okholm en bog om ernæring og forurening: Okholms ABC. Senere i 1976 blev den udgivet i en ny og revideret udgave med undertitlen: Hvordan man spiser rigtigt og undgår gift i maden. Disse bøger var vi mange, der studerede ivrigt, for det var en tid, hvor vores mad blev industrialiseret og præfabrikata blev almindeligt. Det at maden blev produceret andre steder end hjemme i køkkenet, handlede sikkert også om, at fædre ikke gad at lave mad, da mødrene endelig kom ud at tjene deres egne penge.

Hvorom alting er, så forekommer det denne anmelder at have læst informationerne i Spis rigtig mad – En guide til et sundere liv uden ultraforarbejdede fødevarer flere gange før. Indrømmet, denne anmelder har altid været overordentligt interesseret i at tilberede og spise god mad – og ikke mindst – at sætte sig ind i de interesser, som forsøger at forhindre os i at få god og sund mad indenbords. Så for denne type læsere er der nok ikke de store nyheder at hente i bogen.

Forfatterne er eksperter fra tre af Danmarks største sundhedsorganisationer Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. Natasha Selberg er ernæringsfaglig chefkonsulent hos hjerteforeningen, og hun har skrevet del 1 og 3. Anja Olsen er seniorforsker og gruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse, og hun har skrevet del 2. Cecilie Sandvad har skrevet del 4 og 5 med bidrag fra opskriftsarkiver i foreningerne. Hun er ernæringsfaglig rådgivningskonsulent hos Diabetesforeningen. Samlet set er det et stort og flot oplysningsarbejde fra disse tre organisationer.

Bogen er opdelt i forskellige dele, som kan læses uafhængigt af hinanden. Første del handler om at indkredse bogens tema: de ultraforarbejdede fødevarer, anden del handler om, hvordan de påvirker vores helbred, mens den tredje del handler om at spotte, hvad der er hvad. Den fjerde del er fyldt med gode råd til at gøre livet lidt sundere, og den femte og sidste del er fyldt med opskrifter på alternativer til de ultraforarbejdede fristelser som fx drikkevarer, pålæg, bagværk, salater og diverse frokost- og middagsretter.

Som sagt er jeg meget interesseret i tilberedning af mad, så jeg hoppede med det samme over til opskriftsdelen af bogen. Her fandt jeg til min fryd en rugbrødsopskrift uden surdej, og da jeg netop havde købt ind til at bage rugbrød gik jeg i gang. Mit nybagte rugbrød blev en stor succes, og det forsvandt meget hurtigt, så jeg blev nødt til at bage det igen … og igen … og igen.

Og tilbage til bogen. Jeg er sikker på, at et yngre publikum, som ikke er blevet udsat for Okholms skriverier kan få meget glæde ud af bogen. De forskellige tilsætningsstoffer, sukkertyper og fedttyper bliver gennemgået på en letforståelig måde. Man bliver præsenteret for supermarkedernes og virksomhedernes strategier for at få os til at spise det ultraforarbejdede – og dårligere og billigere – mad. Vi får et lynkursus i at læse ingredienslisterne og næringsindholdet af fødevarerne. Hvert af de største områder for UFV bliver gennemgået, og læseren bliver instrueret i, hvordan man bedst vælger mellem produkterne.

Bogen indeholder skemaer, der sammenligner ultraforarbejdet mad med mindre forarbejdet mad mht. tilsætningsstoffer og næringsindhold. Der er også skemaer, som skal hjælpe læseren til at blive mere bevidst om eget forbrug samt til at skære ned på det mest forarbejdede.

Alt i alt er det en god og letlæselig bog for begyndere i forhold til moderne præfabrikeret og ultraforarbejdet mad. Man bliver klog af at vide, hvilke stoffer der erstatter sukker, fedt, stivelse og andet i vores mad. Glæd din krop med et hjemmelavet rugbrød. Her er den gode og velafprøvede opskrift på et rugbrød.

Opskrift på rugbrød

250 g skårne/knækkede rugkerner

2 dl kogende vand

2 dl hvidtøl

2 dl yoghurt naturel

10 g gær

1 spsk. sirup

2 tsk. fint salt

75 g hørfrø

75 g græskarkerner

75 g solsikkekerner

350 g rugmel

½ spsk. smagsneutral olie til at smøre formene med

 

Dag 1

Kom rugkernerne i en skål og hæld kogende vand over. Lad kernerne stå i blød i 30 minutter. Kom øl og yoghurt i en stor skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sirup, salt, de udblødte rugkerner, hørfrø, græskar – og solsikkekerner. Rør det hele godt sammen.

Tilsæt rugmel, og rør dejen i cirka 10. minutter – gerne på en røremaskine. Alternativt med en håndmixer med dejkroge.

Smør en rugbrødsform (cirka 2½ liter) med olie og fordel dejen i formen. Glat overfladen med fugtige hænder, dæk formen til, og stil dejen til hævning i køleskabet til næste dag.

Dag 2

Tag formen med dejen ud af køleskabet ca. 1 time før, du vil bage, så den får stuetemperatur.

Tænd ovnen på 170 C varmluft. Bag rugbrødet i ca. 1½ time midt i ovnen. Lad det køle af i formen i ca. 10 minutter, før det vendes ud på en bagerist og afkøles (s. 244-45).

Anmelderens bemærkninger

Nu er jeg begyndt at eksperimentere med opskriften, så jeg kan undlade de mange solsikke- og græskarkerner samt hørfrø. Jeg vil faktisk også gerne af med yoghurten og hvidtøllet i brødet. Tilbage til rødderne, du ved!  Det er hårdt at røre dejen, når rugmelet skal i. Også selvom du bruger en håndmixer. Nu har jeg prøvet både hånden og håndmixeren, så jeg overvejer kraftig at købe en røremaskine. Endelig anvender jeg bagepapir i stedet for olie af smagshensyn.

 

Betragtninger eller teser om sære ting til Jørgen

Når man kommer afsted på restaurant uden underholdning (mobil), så bliver man jo nødt til at skrive. Her er et par betragtninger, om det jeg har mødt.

• Velkomst med blomsterguirlander og duftende urter samt et velsignende tryk på panden med rødt pulver - og måske også et par hænder lagt kærligt om kinderne eller et dyt på næsen (vi har masser af rødt pulver).
• Paraplyer er dobbeltforede, så de beskytter godt mod solen.
• Gigantiske menukort, hvor man kan få alt. Sjældent er der dog dessert udover et scoop icecream. Til gengæld så er menukortet nogle steder (også de fine) skrevet så ubehjælpeligt med uregelmæssige indrykninger, centreringer, mellemrum og vilkårlighed.
• Hvad er der med de der sære knipselyde på mine tæer og fingre under massagen? Hvad skal de til for?
• Hotellets personale parkerer deres motorcykel eller scooter midt foran hovedindgangen mellem de to blomsterkrukker, så det er svært for gæsterne at manøvrere sig ind.
• Købmanden overfor hotellet har vasket mit tøj tre gange i hånden, fordi de hvide bukser var blevet så beskidte, da vi var på besøg ude i landsbyen. Det kostede kr. 30 for et kg. tøj. 
• En dag, da jeg går forbi, hilser han venligt og peger mod bjergene. Se hvor smukke de er i solnedgangen og lige om lidt bliver de orange og endnu smukkere. 
• Vejen mellem Pokhara og Children Nepals Fulbari Center er næsten firesporet hele vejen. Sådan bliver vejen mellem Kathmandu og Pokhara også.
• Children Nepal har fået et læringscenter udstyret med computere og bøger til udlån. Der er både et på kontoret i byen og i Fulbari. Det er Visal, som leder det.
• Biler, busser og toiletter er bygget til små bjergmennesker og ikke kæmper fra norden.
• I cafeen Busy Bee er toilettet til kvinder placeret på første sal. Adgangsvejen er: først ned af seks trin til baren, så op af otte trin til førstesalen, så op af to trin til repos'en, drej og op af et trin, så er du på toilettet. Nu kan du vælge mellem at gå til højre og gå et STORT trin op til to toiletter (pas på til venstre, for der er trinnet kun halvt), eller du kan gå til venstre og gå to trin op til tre toiletter.
• Gæstfriheden er for vild. Som om vi gør folk en kæmpetjeneste ved at besøge deres hjem og spise deres mad. Der bliver ikke lagt nogen dæmper på hverken underholdning eller mængden af mad og drikke.
• På de fleste toiletter er der en lille bruser knyttet til toilettet i stedet for toiletpapir. Bruseren her på mit personlige badeværelse er lige akkurat for kort til at kunne nå at bruse de rigtige steder. Hvis jeg rykker lidt på både bruser og rumpe, så kan jeg næsten nå at bruse mig.
• Hver morgen får vi toast på plastiktallerkener, omelet på plastictallerkener, havregrød i en lille stålskål eller i en plastikskål.
• I går aftes fortalte praktikanten mig, at han savnede de nepalesiske bryllupper, da han oplevede et "kristent" bryllup i USA. Der hvor alt og alle er i kaos.
• Under dette besøg er vi mange gange blevet stillet formelt op til fotografering med forskellige, som lige skal have noget at prale med i mobilen. Det gør ondt i kinderne at stå så længe og smile, for ofte er der fire-fem mobiler i gang. 
• Fortovene er ikke koordinerede. De er både af forskellig højde og materiale, så man hopper op og ned. Det er nemmere, at gå ude på kørebanen. Køretøjerne kører alligevel ikke særlig hurtigt.
• Under første massage var der helt stille i rummet. Under anden massage begyndte blid musik pludselig at lyde fra en skjult højttaler.
• Nøglehullet i døren ind til mit værelse er placeret så tæt på karmen, at jeg har stort besvær med at låse op og i. 
• Reliefferne over panelerne på AM/PM Organic Cafe forestiller Nepals forskellige bjergkæder fra Everest til Annapurna.

Feriedage, massage og besøg

Efter et tæt program i otte dage, er der nu lidt mere ro på. Det trængte jeg til. Så jeg har (forsøgt) at sove længe. I dag lykkedes det mig at blive liggende til 8.30. Sengen er hård. Lydene er mange. Konstant larm af motorcykler, biler og scootere, som kører forbi. Horn, som dytter. Et barn hos naboen, som viljestærkt bliver ved med at skrige på sin mor. En hane, som galer. Gråspurve, krager, og et utal af mange andre fugle, som giver lyd fra sig. Døre, som larmende går op og i. Hotelpersonalet, som uafladeligt taler i telefon. Den ene mand endda med en høj lys kvindelig stemme.

Massagen forleden dag var så god, at jeg tænkte, at jeg ville gentage glæden. Det gjorde jeg i dag. Uha, hvor det er godt, at få banket alle de ømme muskler igennem af en lille kvinde, som kravler rundt på mig og trykker og gnider alle de rigtige steder. Jeg er faktisk lidt imponeret af hendes teknik. Det er en blanding af fysiurgisk, shiatsu og alm. massage. Ejeren fortalte mig, at massørerne har fået 6 måneders og en dags træning (!)

Jeg var spændt på, hvordan det skulle foregå. Det er jo ikke hver dag, man ligger næsten nøgen foran en vildtfremmed i 30 graders varme på 1.sal i gade 7. Det hele stod på et skilt: tag alt tøjet af og tag bukserne på, som ligger på briksen. Ja, godmorgen! De bukser var lavet af ikke-stræktbart tyndt bomuld og nægtede at tage imod mine lår. Så anden gang bad jeg simpelthen om at blive fri. Det fik jeg lov til. Men jeg havde jo også pæne rene trusser på. Alt foregik stilfuldt med tildækning af krop med håndklæder og passende anstændighed, så jeg blev på intet tidspunkt blufærdig.

I går aftes var jeg på besøg hos Sonika, vores tolk på besøget. Sonika er færdig med sin bachelor og skal i gang med masters. Hun er helt og aldeles faldet for mig. Jeg bliver helt flov, når hun roser mig. Det er for meget. 

Hun bor sammen med storebror Pravesh (CN praktikanten), far og mor i et fint hus i en have. Der er også en lille hund Kenny, som overslikker os konstant. Der var blevet lavet livretter til mig. Sonika havde omhyggeligt forespurgt mig, hvad jeg godt kunne lide. Der blev serveret både fries, og picklede kartofler. For hun vidste jo, at det kunne jeg godt lide. Så var der blomkålcurry, khir (risengrød med mandler, rosiner og cashewnødder), ris, picklet papaya (MUMS) og lidt grønne blade. Heldigvis er maven så nogenlunde i orden igen.

Og jeg blev underholdt efter alle kunstens/gæstfrihedens regler. Der blev vist et fotoalbum fra familens historie, moderen stillede spørgsmål og det gjorde faderen også. Det var så hyggeligt. Det eneste som jeg godt kunne have undværet var, at Sonika roste mig til skyerne for at være frivillig. Hun ville også søge mod CSO'erne nu, fordi hun var så inspireret af mig. Det blev lidt for meget ros. Hvordan skal smilet sidde, når man får det samme at vide fire gange?

Jeg har pakket min kuffert og er klar til at rejse mod Kathmandu i morgen formiddag. På torsdag går turen hjem om aftenen, og sådan cirka fredag middag er jeg tilbage i Århus. 

Mit hjem i de sidste 13 dage er her på Hotel Orchid på værelse 305. 

Balder af stål, hedeslag og dronningebesøg

Hvis du har savnet nyt fra Nepalturen, så handler det altså bare om, at de kære mennesker i Children Nepal har sørget for, at hverken Simon eller jeg har haft noget fritid. I dag er faktisk første fridag overhovedet i den tid, hvor jeg har været her. Dagen blev brugt til selvforkælelse, for det har gjort ondt at lave balder af stål. Smerter i ben og hofter. En deep tissue massage gjorde en stor forskel. Nu går jeg fint igen. 

I går overskred jeg grænserne for, hvor mange trin jeg kan gå op af en landsbytrappe lavet af løse sten placeret uregelmæssigt på bakken. I stedet for at gå ned af trappen igen, blev der i forvirringen taget en beslutning om, at vi skulle gå helt op på bakken og tage skovstien til Lewade. Det viste sig, at det betød et par kilometer ekstra. Min lårmuskel sagde stop og nej tak. Simon og jeg blev enige om, at det eneste gode ved de bakketrapper er, at de giver gode balder. 

Men ellers har vi fået en dronningelig modtagelse i Pallapani. Ganske overvældende. Der var så mange blomsterkranse, velsignelser og blomster og namasteer, at tårerne pressede sig på, når jeg så ind i alle de glade øjne.

Vi blev præsenteret for dem alle sammen i et lille forsamlingslokale, hvor alle stemmer blev overdøvet af et barn, som græd efter sin mor eller efter bryst.

Efter denne seance gik vi på husbesøg, hvor vi talte med 3-4 familier om deres situation og deres fremskridt. Hos en af de fattigste familier hilste vi på to bittesmå gedekid, som var født dagen før. 

Det bliver spændende at gennemgå videoerne senere.

I aften skal jeg op til familien Sharma, hvor jeg boede for syv år siden. Simon rejste hjem tidligt i morges, så de næste par dage er der dømt afslapning alene afbrudt af et par dinner dates. 

I disse dage er der cirka 28-31 grader i Pokhara. Jeg glæder mig usigeligt meget til det danske efterår, vinden og kulden og mørket. Solen skinner voldsomt og mit ansigt er blevet kokrødt. Sådan så jeg ud i morges, inden jeg gik tur i solen igen. 

I aftes havde vi afslutningsmiddag på en restaurant i nærheden. Den serverer Thakali mad med boghvedemos. Det ser sådan ud og smager forrygende (bortset fra kylling og yoghurt).

Og så lige et par billeder fra landsbybesøget i Gunjara i fredags. Landsbyen ligger lidt afsides, så inden vi kom dertil sad jeepen fast i noget mudder ved et jordskreds-sted. Det var sindssygt farligt, men fire mænd og en kvinde fik skovlet jeepen fri igen.