Når solen går ned i en sæk ...

... står den op i en bæk. Og ja, der er meldt om tordenbyger i morgen. Lige efter solen gik ned, kunne jeg tage dette foto fra balkonen her på 6.etage i Ghaziabad 40 km øst for New Delhi. Her bor Vijay med sin kone Renu, to døtre Kushi 16 og Raji 15. Babu Lals enke bor her også. Hun har det ikke særlig godt. Hun hoster meget for tiden.

Det er helt utroligt, som der bliver bygget her. Da familien flyttede her ud for nogle år siden, så var der intet byggeri på den anden side af floden. Nu er der flere meget høje bygninger og huse så langt som øjet kan se. Måske overhaler Indien Kina i 2015 hvad angår økonomisk vækst. Den store forskel, som der var på Danmark og Indien, da jeg begyndte at komme i landet er ved at være væk. Nå ja, bortset fra, at man skal kæmpe en hel del mere for sin overlevelse end i trygge Danmark.

Her i eftermiddags var vi i et møbelmagasin for at se på stole til Vijays lejlighed. Pigerne mangler et par ordentlige stole til deres skriveborde, og så mangler der et par lænestole i stuen. Så vi prøvesad et par stykker. Alt imens vi blev fulgt af først en, så to og til sidst tre ekspedienter, som stod på spring for at bistå os, hvis der var det mindste spørgsmål eller tvivl om en pris. På vej ud af magasinet faldt mine øjne på denne plakat, som fortæller at denne madras kan skabe "bounce to love-making". Desværre skal man være mellem 21 og 41 for at købe madrassen. 

Tja, der er en tid til alt.

Her ses de stole og sofaer, som vi bedst kunne lide. De er virkelig dejligt gammeldags med masser af træ og vinkelrette siddestillinger. Vijay og Susanne prøvesidder dem.

For et par dage siden var vi på besøg hos min gamle veninde Rita Roy, som ses ved siden af mig. Satish, Sarita og Shubhanshu ses bag os. Vi tilbragte dagen i Greater Kailash, som bydelen hedder. Blandt andet morede vi os med at se en bryllupsvideo. Ritas ældste søn Indrajit er gift med Uma fra Nepal og hele familien fra Delhi skulle naturligvis med til Kathmandu til brylluppet. Vi kneb lige en tåre, da vi kunne se Babu Lal stå lige bag brudgommen. I sædvanlig pjat-stil trak han brudgommen lidt i håret flere gange under ceremonien....

Som I kan se, har vi meget tøj på. Der er jo ingen varme inde i husene, så vi fryser med anstand, når der er mørkt. Vi får lidt varme af solen midt på dagen.

 Lad mig slutte dette indlæg med et par kloge ord fra Ritas køleskab:
"Jeg vil holde op med at spise chokolade, men jeg er ikke den type, som giver op"
"Chokolade er bevis på, at Gud ønsker, at vi er lykkelige".