Fornærmelser

Man skal tage sig gevaldigt i ikke at gå og være små-fornærmet. Ikke fordi folk ikke er høflige og venlige , men fordi tingene bare bliver gjort så anderledes.

Case 1.
Vi lytter til folkemusik. Fire musikere og en danser. Der er bål. Vi drikker øl og hygger. Vi er de eneste publikum. Begejstringen vil ingen ende tage, og vi går helt tæt på musikerne for at tage billeder, og for at give dem 300 rupier i drikkepenge. Vi studerer deres instrumenter, og vi giver dem pengene. Danseren vifter kontinuerligt os om næsen med en tusinde-lap. Hun er utilfreds med beløbet.

Case 2
Vi har booket hotelværelse via booking.com, og da vi kommer frem har værelset mod forventning hverken balkon, aircondition eller plads. Til gengæld er der mange myg og en stor larmende cooler. Da vi påpeger forskellene i vores booking og det aktuelle værelse, skælder ejeren ud. Vi forstår jo ikke, at dette er et 300 år gammelt haveli-hotel, som aldrig har haft en balkon. Vi forstår heller ikke, at det er den samme familie, der har ejet hotellet altid.

Case 3
Vi går mod templet med vores taxachauffør som guide. Undervejs får han følgeskab af en anden mand. Vi tror, at de kender hinanden. Den nye begynder med de sædvanlige spørgsmål: HvorkommerIfra? HvorlængeharIværetiIndien? HvadsynesiomIndien? Erdetdindatter? Og meget meget mere.
Vi forsøger at undgå at tale mens vi snor os igennem en dramatisk trafik uden vigepligt og moral, og senere igennem middelalderlige smøger med salg af messing, oliekogte lækkerier, guirlander, tøj og røgelse. Manden fortsætter stædigt med samtaler, mens vi bevæger os i gåsegang i de snævre gader. Han går mellem vores egentlige guide og Lærke og taler til hende. Vi gør, hvad vi kan for at undgå ham. Sender ham foran eller bagved. Han vil jo bare hjælpe os. Det koster ikke noget. Vi bliver trætte af ham. Til sidst forstår han, at vi vil af med ham. Nu synes han, at vi skal betale ham. Han har jo børn og en kone. Vi taler stadig ikke til ham. Han hidser sig op. Vi kan nok slet ikke lide indere. Vi skulle prøve at have spedalskhed. Han råber spedalske, spedalske efter os, da vi går fra ham.

Astrologi

Hos flere af mine venner her i Indien, spiller astrologi en ret stor rolle. Et par stykker af dem kan rent faktisk leve af at lave horoskoper. I dag fik jeg at vide, at den unge datter i længere tid er blevet holdt hjemme fra skole. Årsagten? Der skulle være nogle slemme planet konstellationer, som kan gøre det skadeligt for hende at gå i skole.

Måske er det samme planeter, som forårsager, at pigens mor ikke må få en operation. Hun har cyster i underlivet og har smerter, sådan har det været i flere år. Familien synes dog ikke lige, at hun skal opereres.

Trolls

I øjeblikket er det Modi, som er præsident i Indien. Han kommer fra BJP, Indisk Folkeparti. Lige som den danske pendant er nationalisme og forfølgelse af de anderledes på programmet. Dette parti har en særlig militaristisk bevægelse i sin partistruktur. Den hedder RSS, som står for National Frivillig Organisation. I denne organisation kan ungdommens ånd bygges op i følge de stærke hinduistiske værdier og styrker. RSS bliver i høj grad anvendt til at gøre partiets "beskidte" arbejde.
En studerende fra JNU, faktisk lederen af studierådet, blev forleden løsladt efter tre ugers fængsel. Han blev anklaget for "sedition" oprør eller hadefuld tale mod den offentlige ro og orden". Lederen talte rent faktisk kun imod præsidenten og mod BJP.
Der er en stigende tendens til at regeringen og BJP blander sig i uddannelserne, for at gøre dem "renere", mere "hinduistiske". En vendine talte blandt andet om at blande sig meget stærkt i valget af lærebøger og deres indhold.
Der er fri tale og fri debat i Indien. Når denne frie debat vender sig mod regeringen og mod Modi på fx de sociale medier, så har RSS sørget for, at "trolls"/"trolde" udøver systematisk chikane og mobning af de, som vover at skrive noget dårligt om den siddende regering. BJB-regeringen er stærkt moderne i forhold til de sociale medier, og præsidenten vandt i høj grad på grund af sin viden om de moderne medier.

Feudalisme, korruption og demokrati

Det er ikke usædvanligt med feudale tilstande både på landet og i byen. Som regel så tilskriver jeg dem til kastesystemet. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Rige jordejere og rige mennesker får meget at bestemme - og det handler jo ikke nødvendigvis om deres kaste men mere om deres ejendom.
I Mijwan opdagede jeg, at Kaifi Azmis far var en rig jordejer og "landlord". Den type får som regel en rolle som alfaderlig diktator i sit distrikt. Det er både forbundet med stort ansvar og stor magt. Denne rolle er nu gået i arv til Shabana Azmi - men ikke til hendes bror. Eller også så påtager han sig ikke den rolle. Det kan jeg være lidt i tvivl om.
Den feudale jordbesidder bliver også den alvidende, vise som kan give råd og dette og hint. Eller allernådigst uddele gaver og trøst. Der er tradition for en vis holden hof (durbar), hvor folk kan komme til audiens hos den magtfulde og klage sin nød, vise sin respekt, hilse på, bede om tjenester, invitere til bryllupper og meget andet. Det kan være vigtigt bare at vise sit ansigt for at blive ved med at nyde gunst.
Hvordan i alverden kan denne feudale magttype gå sammen med demokratiske ngo'er? Svaret er, at det kan den slet ikke. Der er tale om en helt anden slags styreform, som vi så godt som har forladt i Danmark. Er det korrupt? Ja, i dansk forstand er det korrupt. Ikke nødvendigvis i indisk forstand. Den magthavende kan til enhver tid benytte sig af sit magtfulde navn til at skaffe sit distrikt forskellige fordele udenom den almindelige demokratiske proces. Fx så er det ingen sag at få et tog til at stoppe ved den lokale station, få tilladelse til at grave en ny stor brønd eller få andre typer bureaukrati til at skynde sig.
Det er selvfølgelig undergravende for demokratiet, at folk med store navne så let kan få ting igennem, men det er ikke nødvendigvis korrupt, når der ikke flyder penge direkte tilbage til magtmennesket. I en dansk forstand er det både umoralsk og udemokratisk. I en indisk forstand er det en selvfølgelig måde at bruge sin magt på, når man nu har den.