Regn og planter

Vi er løbet ind i en stime af tordenvejr med tung regn, som ind i mellem bliver afløst af 26 grader varmt vejr. I dag har jeg uldtrøje, uldjakke og uldsjal på. I lørdags blev jeg solbrændt og fik hovedpine. Akke ja. Men jeg tror, at haven godt kan lide vejret.

Konkurrence

Og vi bringer en konkurrence:
Hvem kan flest navne på disse planter? Måske er der endda en lille nepalesisk præmie til den, som først sender mig alle navnene? Hvis der er flere planter i billedet (og det er der jo), så skal jeg bare have navnet på den største eller mest centrale af planterne.

Happy birthday

Søren fyldte 21 i torsdags. Så vi benyttede lejligheden til at smovse lidt. Jeg lavede kardemommekylling og dal med romersk kommen, Katja lavede kartoffelpufferl mit apfelmus, og så spiste vi ris og lidt salat til. Billederne er blevet temmelig mørke. Der var vist ikke meget lys, da jeg tog billederne.

Vi skypede med Søren og Anna ved 21-tiden om aftenen. Vi sang også en lille sang for det glade fødselsdagsbarn. Katja havde købt en "popper", som vi lod eksplodere under samtalen med Danmark. Det var vist Samita, som turde gøre det. Resultatet var en eksplosion af pailletter over hele gulvtæppet. Jeg tror, at Søren troede, at vi var skæve. Nej, det var vi ikke. Heller ikke fulde. Kun glade.
Da computeren var pakket væk, begyndte Ram at skovle pailletter op fra gulvet og kaste dem vildt op i luften igen. Han kastede på alle, og pludselig var alle i gang med en pailletkamp.

Jeg blev lidt husmor-agtig og ville finde kosten frem. Men nej, Ram råbte. Lad nu være med at være en mor, vær et barn. Så måtte jeg pænt kaste lidt med pailletterne sammen med resten af familien.

Vi kan stadig finde pailletter hist og pist i stuen og udenfor. De er umulige at slippe af med.
Men flot så det ud.

Quid ego hic

Hvorfor er jeg her?

Sådan lød et spørgsmål. Bare det seneste i en mail. Har hørt det flere gange før - også fra mig selv. Vel, den oprindelige plan var at være frivillig i Nepal i laaang tid for at opleve noget andet, for at lære et land bedre at kende, for at tilbringe tid med Susanne, for at være hjemmefra, for at gøre noget meningsfuldt.

Hvorfor Nepal?

Susanne og jeg delte en flaske rødvin eller to for fem-seks år siden. Da talte vi om at rejse ud i længere tid sammen, og vi diskuterede, hvor vi skulle hen. Af en eller anden årsag (husker ikke hvilken) havnede vi på Nepal.

Hvorfor Children Nepal?

I 2003 var jeg projektleder for et undervisnings- og kunstprojekt, hvor skoleelever skulle producere sorte kasser med deres billede af Asien inden i. I den forbindelse inviterede vi gæster fra flere asiatiske lande, og Ram var en af dem. Vi har haft lidt kontakt siden da, men jeg fik lyst til at arbejde i hans organisation allerede dengang. Og da jeg spurgte Susanne om det kunne være en ide, sagde hun ja.

Hvad laver jeg her?

Siden jeg kom har jeg arbejdet med projektskrivning. Et projekt om marginaliserede kvinder og erhvervsvejledning, et om skoler og fredsundervisning samt konstruktionen af en bygning i et center er blevet slået sammen til et større projekt. Jeg har hele tiden arbejdet tæt sammen med Ram om skrivningen af forslaget. Fra søndag til i går har vi haft besøg af en konsulent fra Kathmandu, som gennemgik hele projektet sammen med os (personalet + bestyrelsesmedlemmer). Vi har lavet en del gruppearbejde, og er derfor kommet meget langt med strømliningen af projektet. Så det har svirret i luften med begreber så som output, indicators, objectives, target groups, activities, result chain etc.

Workshop

Så er jeg på workshop igen. Denne gang er det en tredages workshop, som handler om at få finpudset det proposal/projektforslag, som skal sendes til Tyskland, så snart som muligt. Vi har besøg af en konsulent fra Kathmandu, som kører workshoppen. Sjovt nok er hun halvt norsk og halvt nepali. Så vi fik snakket lidt norsk sammen.
Deltagere i workshoppen er et par ledere fra Children Nepal, tre bestyrelsesmedlemmer og et par medarbejdere. Jeg er den eneste ikke-nepali-talende, så det er lidt langsommeligt for mig. Skal lytte og forestår kun løsrevne sætninger, når de foregår med lidt engelske ord.

Mad

Om vi får mad her? Ork ja, det gør vi da.

Forleden fik vi denne portion mad. Det er dal bhat tarkari, som vi normalt får morgen og aften. Ris med spinat, blomkål eller hvidkål med krydderier, chutney, linsesuppe og lidt kinaradisesalat.

Dette måltid fik vi serveret en dag under AVP-kurset for fortsættere. Ris, grøntsager og linsesuppe + en papad/papadum = et sprødt stykke brød bagt af linsemel.

Og så har vi spist masser af bananer. Nogle gange bliver de plukket ude i Rams have.

En aften lærte vi at lave momoer. Det er dampkogte små boller med forskelligt fyld. Som regel er det finthakkede grøntsager (kål, løg, hvidløg, ingefær, gulerod, tomat) med krydderier. Man spiser det med en krydret chutney. YUMMY! Jeg tror, at de oprindeligt er tibetanske.

 Det er næsten ikke til at se det, hvis man ikke ved det. Det er en mexikansk dybstegt tortilla med tofu, salat og chutney.

 Og dette er en mexikansk wrap med bønner og tofu i.

Nåja, så har vi også thupka-suppen. Uha, hvor det er godt. Tyk grøntsagssuppe med nudler - vistnok af tibetansk afstamning.

Og så snupper vi lige en enkelt ret fra Indien. Dosa med diverse chutneyer: mango, tomat, koriander og kokosnød. Dosaen er lavet af ris og linser, som er gæret og stegt.

Annapurna

I går var vi på tur op for at nyde udsigten fra Sarangkot over til Annapurna højderyggen. Vi stod op klokken fem om morgenen, og gik hen til hovedvejen kl. ti minutter i seks. Ja, vi skulle have været afsted tidligere, men Ram kom til at gå i seng igen. Han var træt.
Vi kørte i Achuyts nye 16 personers bus, og var derfor de første til at bestille bussen. Vi var Mike, Peter, Debbie, Ram, Katja og mig. Efter udsigten vandrede vi 9-10 kilometer hen til Fulbari Centeret. Dejlig dag med mange smukke udsigter og gode oplevelser.

Åh maskiner ... 3

Jeg har lyst til at fotografere hver eneste rutebil, bus og lastbil, som jeg kommer forbi. De har de mest vilde sætninger malet enten bagpå eller foran. Den klassiske er naturligvis: "signal horn", som betyder, at hvis du vil overhale, så dyt, så sænker jeg farten, så du kan komme forbi.

Men der er også "The God of the Road", "I miss you" og "Speed limit".
Her er et par pragteksemplarer fotograferet i forgårs på vej hjem fra workshop.