Balder af stål, hedeslag og dronningebesøg

Hvis du har savnet nyt fra Nepalturen, så handler det altså bare om, at de kære mennesker i Children Nepal har sørget for, at hverken Simon eller jeg har haft noget fritid. I dag er faktisk første fridag overhovedet i den tid, hvor jeg har været her. Dagen blev brugt til selvforkælelse, for det har gjort ondt at lave balder af stål. Smerter i ben og hofter. En deep tissue massage gjorde en stor forskel. Nu går jeg fint igen. 

I går overskred jeg grænserne for, hvor mange trin jeg kan gå op af en landsbytrappe lavet af løse sten placeret uregelmæssigt på bakken. I stedet for at gå ned af trappen igen, blev der i forvirringen taget en beslutning om, at vi skulle gå helt op på bakken og tage skovstien til Lewade. Det viste sig, at det betød et par kilometer ekstra. Min lårmuskel sagde stop og nej tak. Simon og jeg blev enige om, at det eneste gode ved de bakketrapper er, at de giver gode balder. 

Men ellers har vi fået en dronningelig modtagelse i Pallapani. Ganske overvældende. Der var så mange blomsterkranse, velsignelser og blomster og namasteer, at tårerne pressede sig på, når jeg så ind i alle de glade øjne.

Vi blev præsenteret for dem alle sammen i et lille forsamlingslokale, hvor alle stemmer blev overdøvet af et barn, som græd efter sin mor eller efter bryst.

Efter denne seance gik vi på husbesøg, hvor vi talte med 3-4 familier om deres situation og deres fremskridt. Hos en af de fattigste familier hilste vi på to bittesmå gedekid, som var født dagen før. 

Det bliver spændende at gennemgå videoerne senere.

I aften skal jeg op til familien Sharma, hvor jeg boede for syv år siden. Simon rejste hjem tidligt i morges, så de næste par dage er der dømt afslapning alene afbrudt af et par dinner dates. 

I disse dage er der cirka 28-31 grader i Pokhara. Jeg glæder mig usigeligt meget til det danske efterår, vinden og kulden og mørket. Solen skinner voldsomt og mit ansigt er blevet kokrødt. Sådan så jeg ud i morges, inden jeg gik tur i solen igen. 

I aftes havde vi afslutningsmiddag på en restaurant i nærheden. Den serverer Thakali mad med boghvedemos. Det ser sådan ud og smager forrygende (bortset fra kylling og yoghurt).

Og så lige et par billeder fra landsbybesøget i Gunjara i fredags. Landsbyen ligger lidt afsides, så inden vi kom dertil sad jeepen fast i noget mudder ved et jordskreds-sted. Det var sindssygt farligt, men fire mænd og en kvinde fik skovlet jeepen fri igen.