Retur

Så sidder jeg i Tribhuvan lufthavn og venter på at få lov til at checke bagagen ind. Den er vejet. Et stykke vejer 20,40 kg og et styk vejer 9,15 kg. Ingen nerver der. Qatar Airways med afgang klokken 21.30 herfra og mellemlanding i Doha engang i nat. Forventet ankomst til København klokken 7.10 i morgen tidlig.
Morgenen gik med at få ordnet fødder i halvanden time. Så blev dele af mine øjenbrynshår revet op med rod af et sæt tænder, som holdt om en snoet sytråd. Derefter blev slangerne farvede. Uha da, hvor de blev mørke. Til sidst blev garnet klippet efter seneste Kathmandumode. Nu kan jeg snige mig ind i Århus uden at blive genkendt.
I går traf vi en af Katjas forældres nepalesiske venner. Han har en smykkeforretning på New Road. I dag kom han og kørte mig til lufthavnen, og Katja tog han med sig hjem. Hun måtte ikke bo på hotel længere for ham. Sød mand men overgæstfri, hvis det ord eksisterer.
Så derfor er jeg her tre timer før jeg kan checke ind og seks en halv time før flyafgang. Man sku jo nødig komme for sent.
Mange timer senere
Toget mod Århus. En mor med et toårigt barn med et øresønderrivende skrig. Åbenbart ingen ord.
Skrigene
holdes nede med højlydt afspillen af børnebånd. Superfalsk, sukkersødt og fyldt med rytmeboks og popklister.
Det bliver en lang tur hjem.