Desperate Housewives cookbook
onsdag den 6. juli 2016
onsdag den 22. juni 2016
onsdag den 6. april 2016
Bevidstløse mennesker vil ikke have te
Hvor svært kan det være? Hvis de er bevidstløse, vil de ikke have te - og bare fordi de ville have te i lørdags, betydet det ikke, at de vil have te hver dag i ugerne derefter.
søndag den 13. marts 2016
Fornærmelser
Man skal tage sig gevaldigt i ikke at gå og være små-fornærmet. Ikke fordi folk ikke er høflige og venlige , men fordi tingene bare bliver gjort så anderledes.
Case 1.
Vi lytter til folkemusik. Fire musikere og en danser. Der er bål. Vi drikker øl og hygger. Vi er de eneste publikum. Begejstringen vil ingen ende tage, og vi går helt tæt på musikerne for at tage billeder, og for at give dem 300 rupier i drikkepenge. Vi studerer deres instrumenter, og vi giver dem pengene. Danseren vifter kontinuerligt os om næsen med en tusinde-lap. Hun er utilfreds med beløbet.
Case 2
Vi har booket hotelværelse via booking.com, og da vi kommer frem har værelset mod forventning hverken balkon, aircondition eller plads. Til gengæld er der mange myg og en stor larmende cooler. Da vi påpeger forskellene i vores booking og det aktuelle værelse, skælder ejeren ud. Vi forstår jo ikke, at dette er et 300 år gammelt haveli-hotel, som aldrig har haft en balkon. Vi forstår heller ikke, at det er den samme familie, der har ejet hotellet altid.
Case 3
Vi går mod templet med vores taxachauffør som guide. Undervejs får han følgeskab af en anden mand. Vi tror, at de kender hinanden. Den nye begynder med de sædvanlige spørgsmål: HvorkommerIfra? HvorlængeharIværetiIndien? HvadsynesiomIndien? Erdetdindatter? Og meget meget mere.
Vi forsøger at undgå at tale mens vi snor os igennem en dramatisk trafik uden vigepligt og moral, og senere igennem middelalderlige smøger med salg af messing, oliekogte lækkerier, guirlander, tøj og røgelse. Manden fortsætter stædigt med samtaler, mens vi bevæger os i gåsegang i de snævre gader. Han går mellem vores egentlige guide og Lærke og taler til hende. Vi gør, hvad vi kan for at undgå ham. Sender ham foran eller bagved. Han vil jo bare hjælpe os. Det koster ikke noget. Vi bliver trætte af ham. Til sidst forstår han, at vi vil af med ham. Nu synes han, at vi skal betale ham. Han har jo børn og en kone. Vi taler stadig ikke til ham. Han hidser sig op. Vi kan nok slet ikke lide indere. Vi skulle prøve at have spedalskhed. Han råber spedalske, spedalske efter os, da vi går fra ham.
søndag den 6. marts 2016
Astrologi
Hos flere af mine venner her i Indien, spiller astrologi en ret stor rolle. Et par stykker af dem kan rent faktisk leve af at lave horoskoper. I dag fik jeg at vide, at den unge datter i længere tid er blevet holdt hjemme fra skole. Årsagten? Der skulle være nogle slemme planet konstellationer, som kan gøre det skadeligt for hende at gå i skole.
Måske er det samme planeter, som forårsager, at pigens mor ikke må få en operation. Hun har cyster i underlivet og har smerter, sådan har det været i flere år. Familien synes dog ikke lige, at hun skal opereres.
Trolls
I øjeblikket er det Modi, som er præsident i Indien. Han kommer fra BJP, Indisk Folkeparti. Lige som den danske pendant er nationalisme og forfølgelse af de anderledes på programmet. Dette parti har en særlig militaristisk bevægelse i sin partistruktur. Den hedder RSS, som står for National Frivillig Organisation. I denne organisation kan ungdommens ånd bygges op i følge de stærke hinduistiske værdier og styrker. RSS bliver i høj grad anvendt til at gøre partiets "beskidte" arbejde.
En studerende fra JNU, faktisk lederen af studierådet, blev forleden løsladt efter tre ugers fængsel. Han blev anklaget for "sedition" oprør eller hadefuld tale mod den offentlige ro og orden". Lederen talte rent faktisk kun imod præsidenten og mod BJP.
Der er en stigende tendens til at regeringen og BJP blander sig i uddannelserne, for at gøre dem "renere", mere "hinduistiske". En vendine talte blandt andet om at blande sig meget stærkt i valget af lærebøger og deres indhold.
Der er fri tale og fri debat i Indien. Når denne frie debat vender sig mod regeringen og mod Modi på fx de sociale medier, så har RSS sørget for, at "trolls"/"trolde" udøver systematisk chikane og mobning af de, som vover at skrive noget dårligt om den siddende regering. BJB-regeringen er stærkt moderne i forhold til de sociale medier, og præsidenten vandt i høj grad på grund af sin viden om de moderne medier.
En studerende fra JNU, faktisk lederen af studierådet, blev forleden løsladt efter tre ugers fængsel. Han blev anklaget for "sedition" oprør eller hadefuld tale mod den offentlige ro og orden". Lederen talte rent faktisk kun imod præsidenten og mod BJP.
Der er en stigende tendens til at regeringen og BJP blander sig i uddannelserne, for at gøre dem "renere", mere "hinduistiske". En vendine talte blandt andet om at blande sig meget stærkt i valget af lærebøger og deres indhold.
Der er fri tale og fri debat i Indien. Når denne frie debat vender sig mod regeringen og mod Modi på fx de sociale medier, så har RSS sørget for, at "trolls"/"trolde" udøver systematisk chikane og mobning af de, som vover at skrive noget dårligt om den siddende regering. BJB-regeringen er stærkt moderne i forhold til de sociale medier, og præsidenten vandt i høj grad på grund af sin viden om de moderne medier.
Feudalisme, korruption og demokrati
Det er ikke usædvanligt med feudale tilstande både på landet og i byen. Som regel så tilskriver jeg dem til kastesystemet. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Rige jordejere og rige mennesker får meget at bestemme - og det handler jo ikke nødvendigvis om deres kaste men mere om deres ejendom.
I Mijwan opdagede jeg, at Kaifi Azmis far var en rig jordejer og "landlord". Den type får som regel en rolle som alfaderlig diktator i sit distrikt. Det er både forbundet med stort ansvar og stor magt. Denne rolle er nu gået i arv til Shabana Azmi - men ikke til hendes bror. Eller også så påtager han sig ikke den rolle. Det kan jeg være lidt i tvivl om.
Den feudale jordbesidder bliver også den alvidende, vise som kan give råd og dette og hint. Eller allernådigst uddele gaver og trøst. Der er tradition for en vis holden hof (durbar), hvor folk kan komme til audiens hos den magtfulde og klage sin nød, vise sin respekt, hilse på, bede om tjenester, invitere til bryllupper og meget andet. Det kan være vigtigt bare at vise sit ansigt for at blive ved med at nyde gunst.
Hvordan i alverden kan denne feudale magttype gå sammen med demokratiske ngo'er? Svaret er, at det kan den slet ikke. Der er tale om en helt anden slags styreform, som vi så godt som har forladt i Danmark. Er det korrupt? Ja, i dansk forstand er det korrupt. Ikke nødvendigvis i indisk forstand. Den magthavende kan til enhver tid benytte sig af sit magtfulde navn til at skaffe sit distrikt forskellige fordele udenom den almindelige demokratiske proces. Fx så er det ingen sag at få et tog til at stoppe ved den lokale station, få tilladelse til at grave en ny stor brønd eller få andre typer bureaukrati til at skynde sig.
Det er selvfølgelig undergravende for demokratiet, at folk med store navne så let kan få ting igennem, men det er ikke nødvendigvis korrupt, når der ikke flyder penge direkte tilbage til magtmennesket. I en dansk forstand er det både umoralsk og udemokratisk. I en indisk forstand er det en selvfølgelig måde at bruge sin magt på, når man nu har den.
I Mijwan opdagede jeg, at Kaifi Azmis far var en rig jordejer og "landlord". Den type får som regel en rolle som alfaderlig diktator i sit distrikt. Det er både forbundet med stort ansvar og stor magt. Denne rolle er nu gået i arv til Shabana Azmi - men ikke til hendes bror. Eller også så påtager han sig ikke den rolle. Det kan jeg være lidt i tvivl om.
Den feudale jordbesidder bliver også den alvidende, vise som kan give råd og dette og hint. Eller allernådigst uddele gaver og trøst. Der er tradition for en vis holden hof (durbar), hvor folk kan komme til audiens hos den magtfulde og klage sin nød, vise sin respekt, hilse på, bede om tjenester, invitere til bryllupper og meget andet. Det kan være vigtigt bare at vise sit ansigt for at blive ved med at nyde gunst.
Hvordan i alverden kan denne feudale magttype gå sammen med demokratiske ngo'er? Svaret er, at det kan den slet ikke. Der er tale om en helt anden slags styreform, som vi så godt som har forladt i Danmark. Er det korrupt? Ja, i dansk forstand er det korrupt. Ikke nødvendigvis i indisk forstand. Den magthavende kan til enhver tid benytte sig af sit magtfulde navn til at skaffe sit distrikt forskellige fordele udenom den almindelige demokratiske proces. Fx så er det ingen sag at få et tog til at stoppe ved den lokale station, få tilladelse til at grave en ny stor brønd eller få andre typer bureaukrati til at skynde sig.
Det er selvfølgelig undergravende for demokratiet, at folk med store navne så let kan få ting igennem, men det er ikke nødvendigvis korrupt, når der ikke flyder penge direkte tilbage til magtmennesket. I en dansk forstand er det både umoralsk og udemokratisk. I en indisk forstand er det en selvfølgelig måde at bruge sin magt på, når man nu har den.
lørdag den 27. februar 2016
Death by chocolate
Mississippi mud pie
Her ses desserten i al sin magt og vælde på spisekortet: En innovativ fortolkning af denne klassiske sydlige amerikanske dessert. Lækre lag af hjemmelavet kaffe- og chokoladeis på en nødde-agtig oreo-småkagebund og druknet i varm chokoladesovs.
For at være sikre på at få dessert nok, så havde vi først delt en chokolademousse. Det var den ultimative mousse. Øjnene lukkede sig helt uvilkårligt og derefter dukkede smilet op helt nede fra maven. Egentlig forventede vi intet af den næste dessert. Vi havde næsten ikke lyst til at spise mere. Og så kom den:
Kæmpestor og mægtig. Vi spurgte tjeneren om han tog gas på os. Det var et tredobbelt stykke is efter danske standarder. Vi turde slet ikke gå i gang med den. Så det var med småbitte prøvende bidder, at vi opdagede, at denne dessert er den helt rigtige "Death by chocholate"-dessert.
Vi sad ganske stille og spiste og spiste. Det var helt umuligt at holde op igen. Sonja blev dog nødt til at give op før Lærke (som havde snydt og levnet halvdelen af sin hovedret).
Her ses desserten, da Sonja gav op.
Coming soon in your blog
Glæd dig
fredag den 26. februar 2016
Gåtur til floden
Rundt i Mijwan
Der var forfærdeligt meget presse og markedsføring og meget lidt faktuelle møder i Mijwan. Så det blev til lidt af et show. Vi blev fotograferet så mange gange både til aviser, websteder og til private fotoalbum, så det hang os ud af halsen til sidst.
Især til det bryllup, som vi pludselig kom med til inde i Phulpur, blev vi ustandseligt fotograferet. Det var helt vildt. Nede i kælderen sad alle kvinderne på madrasser på gulvet. Her blev vi vist rundt nede og GENNEMfotograferet. Til sidst tog jeg også et par selfies for at vise, at vi også kunne tage billeder.Ved dette bryllup blev vi behandlet som VIP-gæster, og brudens far var konstant omkring os for at sikre sig, at vi sad godt, og at vi havde det mad og drikke, som vi havde brug for.
Varanasi
Stik imod alle planer kom Lærke og jeg ikke til Varanasi i et par dage. Det viste sig, at Mijwan Welfare Society havde planlagt den store indvielsesfest til den 22., så det blev kun til et par timer med sightseeing i byen.
Vi havde en skøn bil med aircondition hele vejen fra Mijwan til Varanasi. Det var yderst behageligt. Til gengæld var det frygteligt at komme til Varanasis anarkistiske trafikmylder. Det slår Delhis kaos til hver en tid. Her var gaderne meget smallere, og folk parkerede hulter til bulter. I midten af vejen var der en barriere, så man ikke bare kunne overhale eller skifte vejbane, som man ville. Til gengæld kørte folk i begge retninger i deres respektive vejbaner. Det var frygteligt, og vi så flere, der blev meget vrede og ophidsede. Trafikken stod stille mange gange. Vi kunne sidde i vores kølige behagelige bil og se på, hvordan cyklister, motorcyklister, rickshaws, scootere smuttede ind og ud ved siden og bag ved os.
Vi havde en skøn bil med aircondition hele vejen fra Mijwan til Varanasi. Det var yderst behageligt. Til gengæld var det frygteligt at komme til Varanasis anarkistiske trafikmylder. Det slår Delhis kaos til hver en tid. Her var gaderne meget smallere, og folk parkerede hulter til bulter. I midten af vejen var der en barriere, så man ikke bare kunne overhale eller skifte vejbane, som man ville. Til gengæld kørte folk i begge retninger i deres respektive vejbaner. Det var frygteligt, og vi så flere, der blev meget vrede og ophidsede. Trafikken stod stille mange gange. Vi kunne sidde i vores kølige behagelige bil og se på, hvordan cyklister, motorcyklister, rickshaws, scootere smuttede ind og ud ved siden og bag ved os.
Senere parkerede vi bilen og spadserede sammen med vores søde chauffør Shabash (=glimrende) hen mod et tempel. Vi snoede os ind og ud af trafikken, tværs over vejen. Hold da op, hvor jeg følte mig sårbar som fodgænger i den trafik.
På vejen hen mod templet sluttede en ung fyr sig til os. Det var vi ikke vilde med. Vi havde jo netop afvist et par tilbud om boating, guides og help, og nu kom der en til. Vi troede imidlertid, at det var en vores chauffør havde aftalt noget med. Han kunne en masse engelsk - i modsætning til vores chauffør - så han blev ved med at tale til os. Selvfølgeligheder om templer, om Indien, om sikkerhed, om trafik alt imens han så interesseret på Lærke. Jeg var meget opmærksom på ham, så jeg bad ham flere gange om at rykke op til chaufføren - eller gå bagved os. Jeg bad også Lærke om ikke at svare ham. Selv smilte jeg bare, når han snakkede. Vi bevægede os jo hele tiden igennem trafikken - og nu var vi ved at sno os igennem spændende små stræder ved siden af Gangesfloden. Der var butikker med alskens ting. Flest dog med ting, der var beregnet til puja = ceremonier i forbindelse med hinduisme. Messing, kunstige blomster, bønnebøger, tørklæder med påtrykte bønner og alskens andet.
Vi var jo på vej for at se et tempel og den uønskede mand, som havde slået følge med os fortalte nu, at vi skulle aflevere vores pas for at komme ind OG vores mobiltelefoner/kameraer. Det havde vi ikke lyst til, så da vi kom til templet, vendte vi om og gik tilbage. Ikke mindst i et forsøg på at slippe af med den uønskede følgesvend. Da han forstod - ENDELIG - at vi ikke gad ham begyndte han at tale om, at han skulle have en gave for at følge os. Før havde han sagt, at han ville hjælpe os, og at det intet kostede. Vi blev ved med at ignorere ham - og ikke svare ham. Da han bad om penge, og vi stadig ignorerede ham, slog hans stemning meget om. Kan I ikke lide indere?, spurgte han. Nu så jeg ham direkte i øjnene med et stort smil, for det blev en kende for komisk. Jeg stod helt stille for første gang og så ham i øjnene og smilede. Så blev han gal og snakkede om spedalskhed, om om at han havde børn, og når jeg engang fik spedalskhed, så ville jeg måske forstå. SPEDALSK! råbte han efter os, da vi gik ned mod floden.
Lærke har taget en masse billeder her nede fra floden. Jeg tog kun et enkelt, som du kan se ovenfor. Vi drak lidt Sprite og så på mennesker. Her var der fyldt med boatmen, hellige mænd med orange tøj på, der levede af at blive fotograferet af turister eller give "tika"/velsignelse. Lærke fik en rød plet i panden af en af dem, inden hun nåede at protestere. Shit, nu havde hun endelig fået gnedet den anden af fra i går.
Senere kom der et stort lys- og ildshow nede ved floden. Både med turister holdt ude i vandet, indiske og udenlandske turister, hellige mænd, tiggere, sælgere og myg i millionvis kappedes om at få en plads, hvorfra man kunne se showet. Vi holdt til det i en halv time, og så gik vi mod bilen. Vi skulle købe lidt proviant ind til toget inden vi skulle rejse klokken 22.30.
På stationen kunne vi ikke finde vores tognummer på lystavlen. Vi spurgte et par stykker om hjælp. Til sidst fandt vi ud af, at det var fordi vores tog afgik fra en helt anden station. Så vi kastede os ud af stationen, og ind i en autorickshaw og kørte i 20 minutter indtil vi var på den rigtige station. Ingen panik - vi havde jo en hel time.
På vejen hen mod templet sluttede en ung fyr sig til os. Det var vi ikke vilde med. Vi havde jo netop afvist et par tilbud om boating, guides og help, og nu kom der en til. Vi troede imidlertid, at det var en vores chauffør havde aftalt noget med. Han kunne en masse engelsk - i modsætning til vores chauffør - så han blev ved med at tale til os. Selvfølgeligheder om templer, om Indien, om sikkerhed, om trafik alt imens han så interesseret på Lærke. Jeg var meget opmærksom på ham, så jeg bad ham flere gange om at rykke op til chaufføren - eller gå bagved os. Jeg bad også Lærke om ikke at svare ham. Selv smilte jeg bare, når han snakkede. Vi bevægede os jo hele tiden igennem trafikken - og nu var vi ved at sno os igennem spændende små stræder ved siden af Gangesfloden. Der var butikker med alskens ting. Flest dog med ting, der var beregnet til puja = ceremonier i forbindelse med hinduisme. Messing, kunstige blomster, bønnebøger, tørklæder med påtrykte bønner og alskens andet.
Vi var jo på vej for at se et tempel og den uønskede mand, som havde slået følge med os fortalte nu, at vi skulle aflevere vores pas for at komme ind OG vores mobiltelefoner/kameraer. Det havde vi ikke lyst til, så da vi kom til templet, vendte vi om og gik tilbage. Ikke mindst i et forsøg på at slippe af med den uønskede følgesvend. Da han forstod - ENDELIG - at vi ikke gad ham begyndte han at tale om, at han skulle have en gave for at følge os. Før havde han sagt, at han ville hjælpe os, og at det intet kostede. Vi blev ved med at ignorere ham - og ikke svare ham. Da han bad om penge, og vi stadig ignorerede ham, slog hans stemning meget om. Kan I ikke lide indere?, spurgte han. Nu så jeg ham direkte i øjnene med et stort smil, for det blev en kende for komisk. Jeg stod helt stille for første gang og så ham i øjnene og smilede. Så blev han gal og snakkede om spedalskhed, om om at han havde børn, og når jeg engang fik spedalskhed, så ville jeg måske forstå. SPEDALSK! råbte han efter os, da vi gik ned mod floden.
Lærke har taget en masse billeder her nede fra floden. Jeg tog kun et enkelt, som du kan se ovenfor. Vi drak lidt Sprite og så på mennesker. Her var der fyldt med boatmen, hellige mænd med orange tøj på, der levede af at blive fotograferet af turister eller give "tika"/velsignelse. Lærke fik en rød plet i panden af en af dem, inden hun nåede at protestere. Shit, nu havde hun endelig fået gnedet den anden af fra i går.
Senere kom der et stort lys- og ildshow nede ved floden. Både med turister holdt ude i vandet, indiske og udenlandske turister, hellige mænd, tiggere, sælgere og myg i millionvis kappedes om at få en plads, hvorfra man kunne se showet. Vi holdt til det i en halv time, og så gik vi mod bilen. Vi skulle købe lidt proviant ind til toget inden vi skulle rejse klokken 22.30.
På stationen kunne vi ikke finde vores tognummer på lystavlen. Vi spurgte et par stykker om hjælp. Til sidst fandt vi ud af, at det var fordi vores tog afgik fra en helt anden station. Så vi kastede os ud af stationen, og ind i en autorickshaw og kørte i 20 minutter indtil vi var på den rigtige station. Ingen panik - vi havde jo en hel time.
Mijwan
Mijwan
Kort tid efter Lærke og jeg var ankommet til Mijwan ankom Bente og Kirsten. I videoen kan du se, den modtagelse, som de fik. Samme modtagelse fik vi, og den lokale presse var også på pletten.
søndag den 14. februar 2016
torsdag den 4. februar 2016
fredag den 29. januar 2016
Abonner på:
Opslag (Atom)