Forfald

Når man sådan går rundt i Indiens gader, så støder man ind i forskellige niveauer af forfald. I dag var Susanne og jeg ude og gå i regnvejret. Vi gik i siden af vejen. Der er sjældent fortove, og hvis der er, så skal man stige op på dem. Tit er der huller i dem eller andre forhindringer i form af motorcykler, cykler eller andet, som forhindrer spadserende at gå. I dag var der mudderglat, så det var svært at gå mange steder. Rødt og gult mudder pladrede løs på vores sko.
Undervejs stødte vi på forskellige ting. For eksempel et sæt af hvidevarer, der var blevet efterladt ude ved vejen. Lidt længere nede var der fyldt med lig af biler. Lastbiler med punkterede dæk uden slidbanemønster. Det blev til dagens fotos.

Envejskommunikation?

Kære læser,
Tillad mig lige at gøre dig opmærksom på, at du kan kommentere og skrive med på denne blog. Det burde ikke være særlig svært. Klik under et indlæg og skriv en kommentar eller en hilsen. Du skal lige identificeres af et system først, men når du først har gjort det en enkelt gang, så bliver de næste gange lidt lettere.
Kærlig hilsen
Sonja

Når solen går ned i en sæk ...

... står den op i en bæk. Og ja, der er meldt om tordenbyger i morgen. Lige efter solen gik ned, kunne jeg tage dette foto fra balkonen her på 6.etage i Ghaziabad 40 km øst for New Delhi. Her bor Vijay med sin kone Renu, to døtre Kushi 16 og Raji 15. Babu Lals enke bor her også. Hun har det ikke særlig godt. Hun hoster meget for tiden.

Det er helt utroligt, som der bliver bygget her. Da familien flyttede her ud for nogle år siden, så var der intet byggeri på den anden side af floden. Nu er der flere meget høje bygninger og huse så langt som øjet kan se. Måske overhaler Indien Kina i 2015 hvad angår økonomisk vækst. Den store forskel, som der var på Danmark og Indien, da jeg begyndte at komme i landet er ved at være væk. Nå ja, bortset fra, at man skal kæmpe en hel del mere for sin overlevelse end i trygge Danmark.

Her i eftermiddags var vi i et møbelmagasin for at se på stole til Vijays lejlighed. Pigerne mangler et par ordentlige stole til deres skriveborde, og så mangler der et par lænestole i stuen. Så vi prøvesad et par stykker. Alt imens vi blev fulgt af først en, så to og til sidst tre ekspedienter, som stod på spring for at bistå os, hvis der var det mindste spørgsmål eller tvivl om en pris. På vej ud af magasinet faldt mine øjne på denne plakat, som fortæller at denne madras kan skabe "bounce to love-making". Desværre skal man være mellem 21 og 41 for at købe madrassen. 

Tja, der er en tid til alt.

Her ses de stole og sofaer, som vi bedst kunne lide. De er virkelig dejligt gammeldags med masser af træ og vinkelrette siddestillinger. Vijay og Susanne prøvesidder dem.

For et par dage siden var vi på besøg hos min gamle veninde Rita Roy, som ses ved siden af mig. Satish, Sarita og Shubhanshu ses bag os. Vi tilbragte dagen i Greater Kailash, som bydelen hedder. Blandt andet morede vi os med at se en bryllupsvideo. Ritas ældste søn Indrajit er gift med Uma fra Nepal og hele familien fra Delhi skulle naturligvis med til Kathmandu til brylluppet. Vi kneb lige en tåre, da vi kunne se Babu Lal stå lige bag brudgommen. I sædvanlig pjat-stil trak han brudgommen lidt i håret flere gange under ceremonien....

Som I kan se, har vi meget tøj på. Der er jo ingen varme inde i husene, så vi fryser med anstand, når der er mørkt. Vi får lidt varme af solen midt på dagen.

 Lad mig slutte dette indlæg med et par kloge ord fra Ritas køleskab:
"Jeg vil holde op med at spise chokolade, men jeg er ikke den type, som giver op"
"Chokolade er bevis på, at Gud ønsker, at vi er lykkelige".

Marmormoenstre

Taj Mahal er skoen at skue paa afstand og helt taet paa. Her er fotos af, hvordan mure og dekorationerne indfaeldet i den hvide marmor ser ud.

 

Her er et kik inde fra Taj Mahal og ud paa pladsen foran.

 

Her ses en detalje i udsmykningen. Halvaedelstene er blevet skaaret i skiver og lagt ind i bitte smaa huller i hvid marmor.

 

Detalje fra gulvet, som Taj Mahal staar paa. Det er en kombination af roedt ler og hvidt marmor.

 

Marmoren er blevet udskaaret i smukke ranker.

 

"Vinduerne" i Taj Mahal er gennembrudte sekskantede huller i marmoren. Desvaerre bliver Taj Mahal nu gulere og gulere paa grund af den tiltagende forurening.

 

Her ses en af de fire minareter eller taarne, som omkranser selve gravkammeret i Taj Mahal. Alle fire minareter laener en smule ud af, for ellers ville de se ud som om de var ved at vaelte ind mod gravkammeret.

 

Fine detaljer med udskaarne ranker i marmor.

 

En tekst paa arabisk dekorerer muren.

Shubhanshu

Billedet er taget hos Rita Roy, hvor vi var i gaar.

[tad'z ma'hel] eller noget

I gaar var der taaget. Meget taaget. Saa taaget at toget ikke kunne koere ordentligt. De tre timers togrejse til Agra tog derfor fem timer i stedet for tre. Hjemrejsen tog ogsaa fem iskolde timer, og det med gratis traek fra aabne vinduer gratis oveni.
---
Hvorfor saa tage til Agra, vil nogen saa spoerge. Naar det nu er saa besvaerligt. Tjah.
Skoenheden bor her.
Overjordisk skoenhed og ynde.
Savnet efter den eneste ene.
??? vil nogen stadig spoerge,
Taj Mahal selvfoelgelig.
Dette skoenne smukke hvide mindesmaerke over en elsket kone og mor.
---
Det er nu tredje gang, jeg har besoegt stedet, og det virker stadig som foerste gang. Adskillige optiske arkitektoniske traek er blevet omsat for at skabe den stoerste oplevelse af undren, forbavselse og ... ja aerbodighed (her fristes jeg naesten til at skrive ydmyghed, men saa roerstroemsk kan jeg naesten ikke faa mig selv til at vaere), naar man ser den perfekt symmetriske bygning dukke op af moerket indrammet af en smuk mogulerbue.
Billederne maa I vente med til jeg er et sted med wi-fi, saa jeg kan overfoere billederne fra mobilen til computeren. Denne gang har jeg koncentreret mig om at tage billeder af detaljerne, for jeg er slet slet ikke dygtig en fotograf nok til at yde retfaerdighed overfor verdens smukkeste bygningsvaerk.
---
Vi havde hyret en taxa til at koere os rundt hele dagen fra middag til vi skulle hjem med toget igen. 750 rupees skulle vi af med (divider med 10 for at faa danske kroner). For den formidable pris fik vi tur til Taj, besoeg paa et vaerksted/butik for marmor med indlagte halvaedelstene, et besoeg paa broderivaerksted/butik, besoeg paa juvellervaerksted og restaurant. Vi kunne ogsaa have faaet et besoeg paa et musikspillested med i prisen, men vi afslog det.
---
Vi var maette af indtryk, saa ved 17.30 tiden bad vi om at blive koert paa togstationen. Da var der halvanden time til toget skulle komme. Forsinkelserne blev ved med at vaelte ind os. Ved midnatstide var toget forsinket fire timer. Endelig kom det og vi satte os ind paa de umagelige saeder. De fleste passagerer havde opgivet deres reservationer, saa der var plads nok. Desvaerre var vinduerne og doerene ikke taette, saa vi sad og froes hele vejen hjem til Delhi. Klokken cirka seks soendag morgen kunne vi endelig kravle udmattede og forfrosne i seng. Men saa sov vi ogsaa til efter middag.

Ankomst

Susanne har sat Bob Dylan paa. Jeg sidder med Shubhanshus computer. Der er flere taster, som ikke virker blandt andet punktum. Saa maa jeg over paa det numeriske tastatur og trykke. Det gaar nok altsammen. 

Vi er klar til dag to i Indien. Satish kom i lufthavnen og hentede os i gaar morges efter en rolig og begivenhedsloes flyvetur. Tre timers pause i Istanbul med en kop kaffe og et pizzastykke til omkring 80 kroner.

I dag har vi spist rugbroed til morgenmad. Jeg har taget en lille pakke rugbroed og ost med, saa vi kunne spise det. Vijay Babu lals soen kom her til morgen og hilste paa. Vi tager over til dem i Ghaziabad i naeste uge. 

I gaar sov vi det meste af dagen. Vi var jo staaet op kl fem for at tage bus til Koebenhavns lufthavn, og der var ikke meget mulighed for at sove undervejs. Vi fik dog en time hist og pist. Saa i gaar formiddag sov vi tre timer, hvor vi dykkede helt ned i bevidstloeshed.

I dag skal vi en tur ud til det gamle Delhi eller ld Delhi. Der er en plads, som hedder Chandni Chowk, hvor Bl oprindeligt kommer fra.

I gaar eftermiddag var vi ude paa en koeretur i Green Field, hvor Satish ejer en lejlighed, som han har lejet ud. Vi var ude og nyde udsigten over et stort groent omraade fra lejligheden. Susanne fik oeje paa en paafugl i det fjerne. 

om aftenen var vi paa visit hos en 87-aarig redaktoer, en af Bls gamle venner. Hyggelig visit hos en mand, som havde redigeret mange boeger om filosofi og religion.

Der var ro i huset allerede kl 21.30 i gaar.