Betragtninger eller teser om sære ting til Jørgen

Når man kommer afsted på restaurant uden underholdning (mobil), så bliver man jo nødt til at skrive. Her er et par betragtninger, om det jeg har mødt.

• Velkomst med blomsterguirlander og duftende urter samt et velsignende tryk på panden med rødt pulver - og måske også et par hænder lagt kærligt om kinderne eller et dyt på næsen (vi har masser af rødt pulver).
• Paraplyer er dobbeltforede, så de beskytter godt mod solen.
• Gigantiske menukort, hvor man kan få alt. Sjældent er der dog dessert udover et scoop icecream. Til gengæld så er menukortet nogle steder (også de fine) skrevet så ubehjælpeligt med uregelmæssige indrykninger, centreringer, mellemrum og vilkårlighed.
• Hvad er der med de der sære knipselyde på mine tæer og fingre under massagen? Hvad skal de til for?
• Hotellets personale parkerer deres motorcykel eller scooter midt foran hovedindgangen mellem de to blomsterkrukker, så det er svært for gæsterne at manøvrere sig ind.
• Købmanden overfor hotellet har vasket mit tøj tre gange i hånden, fordi de hvide bukser var blevet så beskidte, da vi var på besøg ude i landsbyen. Det kostede kr. 30 for et kg. tøj. 
• En dag, da jeg går forbi, hilser han venligt og peger mod bjergene. Se hvor smukke de er i solnedgangen og lige om lidt bliver de orange og endnu smukkere. 
• Vejen mellem Pokhara og Children Nepals Fulbari Center er næsten firesporet hele vejen. Sådan bliver vejen mellem Kathmandu og Pokhara også.
• Children Nepal har fået et læringscenter udstyret med computere og bøger til udlån. Der er både et på kontoret i byen og i Fulbari. Det er Visal, som leder det.
• Biler, busser og toiletter er bygget til små bjergmennesker og ikke kæmper fra norden.
• I cafeen Busy Bee er toilettet til kvinder placeret på første sal. Adgangsvejen er: først ned af seks trin til baren, så op af otte trin til førstesalen, så op af to trin til repos'en, drej og op af et trin, så er du på toilettet. Nu kan du vælge mellem at gå til højre og gå et STORT trin op til to toiletter (pas på til venstre, for der er trinnet kun halvt), eller du kan gå til venstre og gå to trin op til tre toiletter.
• Gæstfriheden er for vild. Som om vi gør folk en kæmpetjeneste ved at besøge deres hjem og spise deres mad. Der bliver ikke lagt nogen dæmper på hverken underholdning eller mængden af mad og drikke.
• På de fleste toiletter er der en lille bruser knyttet til toilettet i stedet for toiletpapir. Bruseren her på mit personlige badeværelse er lige akkurat for kort til at kunne nå at bruse de rigtige steder. Hvis jeg rykker lidt på både bruser og rumpe, så kan jeg næsten nå at bruse mig.
• Hver morgen får vi toast på plastiktallerkener, omelet på plastictallerkener, havregrød i en lille stålskål eller i en plastikskål.
• I går aftes fortalte praktikanten mig, at han savnede de nepalesiske bryllupper, da han oplevede et "kristent" bryllup i USA. Der hvor alt og alle er i kaos.
• Under dette besøg er vi mange gange blevet stillet formelt op til fotografering med forskellige, som lige skal have noget at prale med i mobilen. Det gør ondt i kinderne at stå så længe og smile, for ofte er der fire-fem mobiler i gang. 
• Fortovene er ikke koordinerede. De er både af forskellig højde og materiale, så man hopper op og ned. Det er nemmere, at gå ude på kørebanen. Køretøjerne kører alligevel ikke særlig hurtigt.
• Under første massage var der helt stille i rummet. Under anden massage begyndte blid musik pludselig at lyde fra en skjult højttaler.
• Nøglehullet i døren ind til mit værelse er placeret så tæt på karmen, at jeg har stort besvær med at låse op og i. 
• Reliefferne over panelerne på AM/PM Organic Cafe forestiller Nepals forskellige bjergkæder fra Everest til Annapurna.

Feriedage, massage og besøg

Efter et tæt program i otte dage, er der nu lidt mere ro på. Det trængte jeg til. Så jeg har (forsøgt) at sove længe. I dag lykkedes det mig at blive liggende til 8.30. Sengen er hård. Lydene er mange. Konstant larm af motorcykler, biler og scootere, som kører forbi. Horn, som dytter. Et barn hos naboen, som viljestærkt bliver ved med at skrige på sin mor. En hane, som galer. Gråspurve, krager, og et utal af mange andre fugle, som giver lyd fra sig. Døre, som larmende går op og i. Hotelpersonalet, som uafladeligt taler i telefon. Den ene mand endda med en høj lys kvindelig stemme.

Massagen forleden dag var så god, at jeg tænkte, at jeg ville gentage glæden. Det gjorde jeg i dag. Uha, hvor det er godt, at få banket alle de ømme muskler igennem af en lille kvinde, som kravler rundt på mig og trykker og gnider alle de rigtige steder. Jeg er faktisk lidt imponeret af hendes teknik. Det er en blanding af fysiurgisk, shiatsu og alm. massage. Ejeren fortalte mig, at massørerne har fået 6 måneders og en dags træning (!)

Jeg var spændt på, hvordan det skulle foregå. Det er jo ikke hver dag, man ligger næsten nøgen foran en vildtfremmed i 30 graders varme på 1.sal i gade 7. Det hele stod på et skilt: tag alt tøjet af og tag bukserne på, som ligger på briksen. Ja, godmorgen! De bukser var lavet af ikke-stræktbart tyndt bomuld og nægtede at tage imod mine lår. Så anden gang bad jeg simpelthen om at blive fri. Det fik jeg lov til. Men jeg havde jo også pæne rene trusser på. Alt foregik stilfuldt med tildækning af krop med håndklæder og passende anstændighed, så jeg blev på intet tidspunkt blufærdig.

I går aftes var jeg på besøg hos Sonika, vores tolk på besøget. Sonika er færdig med sin bachelor og skal i gang med masters. Hun er helt og aldeles faldet for mig. Jeg bliver helt flov, når hun roser mig. Det er for meget. 

Hun bor sammen med storebror Pravesh (CN praktikanten), far og mor i et fint hus i en have. Der er også en lille hund Kenny, som overslikker os konstant. Der var blevet lavet livretter til mig. Sonika havde omhyggeligt forespurgt mig, hvad jeg godt kunne lide. Der blev serveret både fries, og picklede kartofler. For hun vidste jo, at det kunne jeg godt lide. Så var der blomkålcurry, khir (risengrød med mandler, rosiner og cashewnødder), ris, picklet papaya (MUMS) og lidt grønne blade. Heldigvis er maven så nogenlunde i orden igen.

Og jeg blev underholdt efter alle kunstens/gæstfrihedens regler. Der blev vist et fotoalbum fra familens historie, moderen stillede spørgsmål og det gjorde faderen også. Det var så hyggeligt. Det eneste som jeg godt kunne have undværet var, at Sonika roste mig til skyerne for at være frivillig. Hun ville også søge mod CSO'erne nu, fordi hun var så inspireret af mig. Det blev lidt for meget ros. Hvordan skal smilet sidde, når man får det samme at vide fire gange?

Jeg har pakket min kuffert og er klar til at rejse mod Kathmandu i morgen formiddag. På torsdag går turen hjem om aftenen, og sådan cirka fredag middag er jeg tilbage i Århus. 

Mit hjem i de sidste 13 dage er her på Hotel Orchid på værelse 305. 

Balder af stål, hedeslag og dronningebesøg

Hvis du har savnet nyt fra Nepalturen, så handler det altså bare om, at de kære mennesker i Children Nepal har sørget for, at hverken Simon eller jeg har haft noget fritid. I dag er faktisk første fridag overhovedet i den tid, hvor jeg har været her. Dagen blev brugt til selvforkælelse, for det har gjort ondt at lave balder af stål. Smerter i ben og hofter. En deep tissue massage gjorde en stor forskel. Nu går jeg fint igen. 

I går overskred jeg grænserne for, hvor mange trin jeg kan gå op af en landsbytrappe lavet af løse sten placeret uregelmæssigt på bakken. I stedet for at gå ned af trappen igen, blev der i forvirringen taget en beslutning om, at vi skulle gå helt op på bakken og tage skovstien til Lewade. Det viste sig, at det betød et par kilometer ekstra. Min lårmuskel sagde stop og nej tak. Simon og jeg blev enige om, at det eneste gode ved de bakketrapper er, at de giver gode balder. 

Men ellers har vi fået en dronningelig modtagelse i Pallapani. Ganske overvældende. Der var så mange blomsterkranse, velsignelser og blomster og namasteer, at tårerne pressede sig på, når jeg så ind i alle de glade øjne.

Vi blev præsenteret for dem alle sammen i et lille forsamlingslokale, hvor alle stemmer blev overdøvet af et barn, som græd efter sin mor eller efter bryst.

Efter denne seance gik vi på husbesøg, hvor vi talte med 3-4 familier om deres situation og deres fremskridt. Hos en af de fattigste familier hilste vi på to bittesmå gedekid, som var født dagen før. 

Det bliver spændende at gennemgå videoerne senere.

I aften skal jeg op til familien Sharma, hvor jeg boede for syv år siden. Simon rejste hjem tidligt i morges, så de næste par dage er der dømt afslapning alene afbrudt af et par dinner dates. 

I disse dage er der cirka 28-31 grader i Pokhara. Jeg glæder mig usigeligt meget til det danske efterår, vinden og kulden og mørket. Solen skinner voldsomt og mit ansigt er blevet kokrødt. Sådan så jeg ud i morges, inden jeg gik tur i solen igen. 

I aftes havde vi afslutningsmiddag på en restaurant i nærheden. Den serverer Thakali mad med boghvedemos. Det ser sådan ud og smager forrygende (bortset fra kylling og yoghurt).

Og så lige et par billeder fra landsbybesøget i Gunjara i fredags. Landsbyen ligger lidt afsides, så inden vi kom dertil sad jeepen fast i noget mudder ved et jordskreds-sted. Det var sindssygt farligt, men fire mænd og en kvinde fik skovlet jeepen fri igen.

Undervisning i sirup

Når man skal lave workshops og undervisning i andre kulturer, er det som at bevæge sig i sirup. Det er så u e n d e l i g t   l a n g s o m t. 

Nogle gange bliver man helt desperat for at få lidt skub i skuden. Lad os komme videre. Lad os komme til det egentlige. Det som vi er her for. 

Men næh nej. Der skal afklares de mest simple opgaver. Om igen og igen. Og der skal forklares ting, som allerede blev forklaret i går. Nogle af deltagerne er så glade for at høre deres egne stemmer, så de forklarer de samme ting to gange i træk. Endda tre gange er ikke helt sjældent. 

Det er en stil. Det er sådan vi fortæller i vores kultur. Langsomt og omhyggeligt. Og mange gentagelser. Vi er vant til, at folk ikke forstår en besked eller en instruktion første gang.

Man skal vente efter hver sætning eller hver to sætninger. For vi skal jo have det både på nepalesisk og på engelsk. 

Ting som kan misforstås (og de som ikke kan misforstås) bliver misforstået. Jeg har slet ikke fantasi nok til at forestille mig, de instruktioner der kan gå galt. 

I dag har vi undervist i køn, accountability dialogue tool og så lidt introduktion til kollegial supervision. Det har krævet meget tålmodighed. 

Træning om køn, enighed om aktiviteterne i nyt projekt og thakalimad

 Sidder her til aften og er stopmæt. Simon og jeg har netop været på en restaurant, hvor de serverede Thakalimad. Vi anede ikke, hvad det var, men der så hyggeligt ud. Så vi bestilte det, som så allermest specielt ud (og vegetarisk) på kortet.

Det var en grålig boghvedeklump (i stedet for ris), fire slags chutney (en blid tomat, en sød mango, en skrigende chili med linser, og en sur mangochutney), papadum, gulerodsskive, yoghurt pyntet med vandmelon, æggecurry, ostecurry, hvidkålscurry, hvinende djævlekartofler, linsesuppe - og alt blev overhældt med klaret smør fra bøffel (som tjeneren venligt oplyste om. Da vi lige var gået i gang med fadet efter at have sundet os lidt, kom tjenerne rundt for at fylde op i vores skåle og fade. Vi kunne slet ikke afslutte måltidet. Men vi kunne nyde at se nogle unge mænd, som vi tænkte var trekkere, der lige var kommet ned af bjerget, spise bjerge af ris og oceaner af supper og curries.

Og ellers har vi afsluttet vores workshop om det nye projekt med at blive enige om aktiviteter fordelt på klimaforandring, kønsdiskrimination og kastediskrimination. Det bliver et spændende projekt at følge.

I dag startede jeg også træningen i køn. Vi kunne grinende afsløre, at mange af de mandlige deltagere ikke så tit vaskede op, vaskede tøj eller lavede mad. I morgen fortsætter vi. 

Workshop om nyt projekt, gåtur og kulturel underholdning

Dag fire i Pokhara har været fyldt op af en workshop, hvor vi arbejder på at udvikle et nyt og stort projekt i samarbejde med Children Nepal. Vi lavede problemtræer, og vi lavede aktiviteter og lange lister. Det var utrolig frugtbart og stemningen var høj.

Vi mødte kl. 8 cirka og startede med morgenmad (kikærtekarry, toastbrød med syltetøj, banan og gråkogt æg). Heldigvis satte Simon og jeg tiden i dag, så vi besluttede at stoppe kl. 15. Så derfor var vi færdige kl. 15.30 ha ha.

Os afsted til kaffebar og få kaffe og chokoladekage. Nammenam. Og så gik vi ellers til Lakeside. Det går så nogenlunde med mine nye vandrepinde. De gør, at jeg kan holde ryggen ret, og at smerterne er knapt så lange. 

Vi gik til søen og langs søen. Fandt et udendørs sted og bestilte drinks og begyndte at forberede workshops til i morgen. Efter en lille time blev vi overfaldet af lydforurening fra en højttaler bag med reggaemusik og en foran med rap, så vi skyndte os væk.

Længere oppe af promenaden fandt vi et andet sted, hvor vi kunne sidde og arbejde og drikke lækre drinks. Efter cirka 45 minutter begyndte det kulturelle program. Det bestod af tre kvinder, som mimede og dansede til moderne nepalesisk populærmusik. Ind imellem sang de også. Det var ikke kønt.

Finansielt check, søbesøg og udsigt

Dag tre bød på finansiel check. Det betyder, at vi gennemgår en lang række spørgsmål relateret til Children Nepals administrative procedurer vedrørende bank, bogføring, budgetter og andet. Det tog sådan cirka fra kl. 10.30 til kl. 14.30 afbrudt af nogle få pauser.

Om efermiddagen skulle vi på en lille udflugt til et par søer lidt uden for Pokhara ved Lekhnath. Susanne og jeg har besøgt området tidligere, da vi var ude ved Dinesh og Sarada for syv år siden. Det var desværre en slem skuffelse at komme til Baignas-søen, som før var en oase af stilhed og naturskønhed. Nu var der fyldt med boder, butikker, kræmmere, tiggere og alskens publikum som gik på de cementerede stier. 

Vi forlod hurtigt søen og kørte op i skoven ovenover søen, hvor der var et udsigtstårn. Herfra kunne vi se de to nabosøer: Ropa og Baignas.

Glæd jer til smukke fotos. 

Om aftenen gik Simon og jeg på restaurant og flåede næsten 200 kroner af os for to drinks (mojito bla.), to foretter og en pizza. Så kunne vi sidde i ro og mag og arbejde lidt. Forberede os på i morgen, hvor vi skal arbejde frem mod nye projekter.