Undervisning i sirup

Når man skal lave workshops og undervisning i andre kulturer, er det som at bevæge sig i sirup. Det er så u e n d e l i g t   l a n g s o m t. 

Nogle gange bliver man helt desperat for at få lidt skub i skuden. Lad os komme videre. Lad os komme til det egentlige. Det som vi er her for. 

Men næh nej. Der skal afklares de mest simple opgaver. Om igen og igen. Og der skal forklares ting, som allerede blev forklaret i går. Nogle af deltagerne er så glade for at høre deres egne stemmer, så de forklarer de samme ting to gange i træk. Endda tre gange er ikke helt sjældent. 

Det er en stil. Det er sådan vi fortæller i vores kultur. Langsomt og omhyggeligt. Og mange gentagelser. Vi er vant til, at folk ikke forstår en besked eller en instruktion første gang.

Man skal vente efter hver sætning eller hver to sætninger. For vi skal jo have det både på nepalesisk og på engelsk. 

Ting som kan misforstås (og de som ikke kan misforstås) bliver misforstået. Jeg har slet ikke fantasi nok til at forestille mig, de instruktioner der kan gå galt. 

I dag har vi undervist i køn, accountability dialogue tool og så lidt introduktion til kollegial supervision. Det har krævet meget tålmodighed.