Vildfarelse: Planlægning, opdatering og gribbe

På grund af regn, jordskred og mudder så er vi blevet nødt til at ændre vores planer. Vi tager først på landsbybesøg i slutningen af ugen. Vi har nøje undersøgt vejrudsigterne, så vi kan komme til de tre små landsbyer på en dag, hvor vi ikke drukner.

I går glemte jeg helt at skrive om velsignelserne. Jeg skrev kun, at vi blev hentet for at fejre Dashain hos Shiva og hans familie. Vi blev simpelthen velsignet efter alle kunstens regler. Når jeg får fotos skal jeg nok lægge dem op.

Fordi jeg var den ældste tilstedeværende, skulle jeg velsignes først. I en fin skål lå der store bunker af rug-spirer og ris blandet med rødt farvet pulver. Shiva knækkede først nogle rug-spire-stilke i mindre stykker og dryssede dem over mit hovede. Derefter trykkede han ris med rød farve i min pande. De dryssede lidt ned i mine foldede hænder. Imens sagde han "Jeg håber, at du får et godt år, og at du ingen sygdomme får, og at alt bliver bedre. At du bliver rig osv." Til sidst satte han rug-spire-stilke fast bag mine ører. Så var jeg velsignet. Alle i rummet blev velsignet. Ind imellem var det meget rørende, selvom vi grinte. Fx da Shiva velsignede sin kone og sagde, at hun var hans soulmate og hans livs kærlighed.

I dag har vi planlagt besøget og fået en rundvisning i Children Nepal samt en opdatering på vores projekt. Der var bare så mange gode nyheder i organisationen. Fx en mere flad struktur, teamwork, computercenter og bibliotek.

Simon, som er en stor fugle-entusiast havde hørt, at der var et gribbe-fodringssted i nærheden, hvor man kunne se mange gribbe tæt på. Åbenbart er Nepal et stort sted for mange forskellige gribbearter. Så vi kørte og kørte - og kørte og kørte - og drejede fra vejen - og kom ud på de små veje, som undertiden slet ikke var der. Til gengæld var der strømmende vand, grene, træer, hunde, knallerter, fodgængere og store huller. Heldigvis kørte vi i jeep, så selv når vejen forsvandt, så kunne vi finde vej.

Vi endte ude i næsten ingenting, hvor vi kunne stå på en afsats og se ud over dalen, ned på floden og ned på gribbefodringsstedet. I nogle træer nedenfor os kunne Simon tælle næsten 60 gribbe. Han så meget lykkelig ud.

Den lille grønne mand øverst i venstre hjørne er Simon, der står og ser ned på gribbene i træerne nedenfor. Han var meget tilfreds med at have set i alt tre forskellige gribbearter.