Holi

Skulle vi gå ud på gaden, eller skulle vi blive hjemme? Ville vi virkelig risikere at blive smurt ind i farver eller blive oversprøjtet med vand blandet med farvet pulver?

Lidt hylen og skrigen kom fra førstesalen. Porten ud til gaden blev låst og der blev løbet lidt frem og tilbage. Vi havde hørt om, at Holi nogle gange kom helt ind i dette hus, fordi Rams søster kom og farvede Sharadas kinder.
Tjah, det var jo fridag, og da klokken var blevet to om eftermiddagen, så var vi faktisk ved at være trætte af at sidde i solen og læse.
Amma/mor fra 2.salen kom forbi os og lavede en lille mimeforestilling, som fortalte os, at hun skulle over til sin datter, som bor i nabohuset. Hun spurgte os også om vi ville have en "tikka", et mærke i panden. Ja, det ville vi da gerne. Så hun signalerede, at det kom lige om lidt.
Det var bare ikke hende, som kom. Det var hendes datter, som kom med en stor pose rødt pulver og et polisk smil. "Jeg er Rams søster, og jeg bor lige derovre", sagde hun, mens hun samlede en stor portion pulver i sin hånd.
Der var vel ikke andet at gøre, end at stikke panden frem, så hun kunne lave tikka på mig. Pulveret dryssede ned på mit tøj. Derefter fik Katja en tur. Det var en kæmpe-tikka. Tyve gange større end normalt. Helt klart en "holi-tikka".
Sharada kom grinende hen til os, så jeg løb efter hende og gav hende et stort kys med masser af afgnidning af den klump af rødt pulver, som jeg havde i krydderen. Senere fik både Asmita og Ram den samme omgang, så jeg havde knapt nok noget tilbage.
Efter den oplevelse tænkte vi, at vi kunne lige så godt gå ned til Lakeside. Nu hvor farve-sjovet var begyndt herhjemme.
Normalt når vi går på gaden, så bliver der råbt "Hello" og "Namaste" hele tiden. Som regel er det børn, men også voksne kan finde på at smile og sige hej til os. I dag sagde de så "Happy Holi" til os i stedet.
Da vi havde gået et par hundrede meter, kom fire store drenge forbi os. Den største af os gik helt tæt hen til os og gned os på hage, kinder og hals mens han sagde "Happy Holi".

Her er drengene. Det var ham i den gule t-shirt, som var mest modig og mest fremme i skoene. Her ser man også tydeligt, hvor meget farve de har i hovedet og på tøjet. Faktisk viste det sig, da vi var kommet lidt længere ned i byen, at disse drenge ikke var særligt fyldte med farve.

Her halvvejs mellem vores hus og Lakeside (der hvor vi plejer at dreje fra ned til Susannes hotel Billy Bong Garden) så vi disse to knægte på cirka 12 år, der var i gang med at vaske det værste farve af.
På vejen blev vi "klappet" i hovedet med pulver 5-6 gange - hver gang af drenge. Uden tvivl blev de tiltrukket af Katjas lange lyse hår (hun ligner lidt Nicole Kidman, det kan man vist ikke se på dette foto).

Nu er vi kommet helt ned til Lakeside. Her vrimlede det med folk og motorcykler, scooter og biler. Blandt andet var der en kortege med skrålende unge mennesker og indiske og nepalesiske flag. Jeg spurgte nogen på gaden, hvad det var, og jeg fik at vide, at det var en venskabsforening. Jeg talte over 10 ens biler og 20-30 motorcykler med jublende og skrålende unge mennesker.

Vi tog to "selfies", for solen skinnede så stærkt, at vi slet ikke kunne se, hvordan billederne så ud. Egentlig var det meningen, at vi skulle have haft en kæmpe gruppe unge i baggrunden, men jeg fik vist drejet kameraet lidt forkert.

Flere steder nede ved søen var der "Holi-fester". Ved indgangen fik man et par poser farvepulver, og så var der ellers øl, sodavand, dunkende rytmisk musik, dans og slagsmål i massevis. Dette foto tog jeg over et plankeværk. Måske kan man se, hvor