108 lingammer

Mælk eller vand hældes ned over Shivas lingam. Måske bliver den rørt lidt ved, måske bliver den gnedet. Hurtigt videre! Der er 108 af dem, som skal have hver sin tur. 

Maha Shivaratri er en så hellig dag , at vi har fri fra kontoret. Vi aftalte, at vi skulle til tempelet klokken otte, så jeg stod op før syv for at være klar. Klokken lidt over ti tog vi afsted.

Amma og Samita bar på fade med offergaver, blomster, farvepulver og blandt andet en flaske vand, som dryppede i bilen. Achyut bar på en liter mælk i en vandflaske.
Fordi vi kom så sent til templet, var der fyldt med mennesker. Køen slangede sig ud og ind rundt om hele bygningen. 

(Her ses hele familien stå i køen. Forrest Amma, dernæst Asmita, Samita og Sharada. Achuyt er gemt væk bag nogle andre besøgende).

Og man stiller selvfølgelig skoene ved indgangen ...

Her ses køen omkring det allerhelligste.

Her en af helligdommene. Jeg fik desværre ikke navnet på den.

Kvinder i gang med at tilbede stenen ovenfor. 

En sky af røgelse står op flere steder.

Ram og jeg gik rundt og kikkede på hurlumhejet.

Der var et bord, hvor man fik "tikka" formedelst et par rupeer. En knægt på cirka10 år dyppede gravalvorligt sin finger i hvid farve og plantede den i panden på folk, så de fik en perfekt rund "tikka".
Der var også et rum, hvor der foregik mere indviklede ritualer med hellig ild og mange deltagere.

Rundt om selve templet stod hundreder af mennesker i kø. De ville ind i "kernen" , hvor den store Shiva lingam var.

Ram og jeg forlod køen, og så gik vi ellers tur. Et par timer efter vores ankomst var familien nået frem til kernen. Så blev der hældt mælk og vand udover guddommen. Derefter blev en ny pakke røgelse åbnet, og hver person fik et bundt. Så blev der dyrket og svunget røgelsesrøg, foldet hænder, rørt ved pande og bryst.

På hvert hjørne var der nye guddomme, som skulle have deres del af mælken, vandet, blomsterbladene og det farvede pulver.

Til sidst skulle de 108 lingammer have opmærksomhed.

Udover de allerede nævnte ting (mælk, blomster etc.) fik de også en drue, et æblestykke, eller ris i ny og næ. Under hver lingam var der en rende, så væskerne kunne løbe ud. Jeg gik hele turen med familien. Anna, som var forrest, styrede vandet, Achyut hældte mælk, Samita, Asmita og Sharada dryssede med blomster og hilste ærbødigt på hver enkelt lingam. Ram og jeg gik bare med dem rundt.

Luften var tyk af røgelse. Visse steder var der tykke lag af affald fra pakkerne eller fra afbrænding af røgelsespinde. 
Højttalere spillede sang og musik om Shiva. Det lød præcist som filmmusik, men Ram sagde, at det var religiøse sange.

I det lille Hanumantempel sad der en gruppe musikere. En enkel kvinde i sari dansede henført til musikken: harmoniim, tabla og bjælder. Pludselig dansede Sharada også sammen med hende.

Ved udgangen stod en gruppe kvinder, som uddelte små paptallerkener med et par stykker udskåret frugt. Det var dejligt at få lidt i munden klokken 13 efter så mange timer uden mad.
På vejen op til templet sad sadhuer\hellige mænd ved hver sit klæde. På klædet lå rå riskorn og mønter og sedler. Jeg så flere kvinder gå ned langs rækkerne og give en kvart håndfuld ris til hvert klæde. Der sad ikke folk hvert sted, mange havde bare lagt et stykke stof, og så var de selv et andet sted.
Nogle af dem råbte efter mig "giv mig 1000 rupees".
På et stort klæde lå en masse pengesedler til tørre. De var blevet indsamlet fra alle lingammerne.
Vi var hjemme igen klokken13.30, og så skulle vi til at lave mad.
Ram og jeg var de eneste, som ikke gned en eneste Shiva lingam.