På en almindelig hverdag står jeg op klokken halv otte-agtigt. Går i bad. Når jeg er heldig, er der varmt vand i bruseren. Så går jeg op på førstesalen, hvor Ram og Sharada bor. Her får jeg te. Mellem ni og halv-ti-tiden får jeg frokost-morgenmad. Dal-bhat-tarka. Ris, grøntsager og en linsesuppe. Uden ret meget salt eller krydderier. Maven bliver godt fyldt. Så går jeg til kontoret, Children Nepal. Hvis jeg tager smutvejen, kan jeg nå derned på 20 minutters tid. Kontortid er fra ti til sytten. Susanne og jeg har besluttet fra starten, at vores kontortid er til klokken seksten. Ellers kan vi intet nå inden mørket falder, og elektriciteten forsvinder ved atten tredive tiden. Så vi går som regel ned mod turistområdet Lakeside ved fire halvfem-tiden. Så går vi på café og får lidt mad og te eller kaffe. I går gik vi fx på Point Zero restauranten og spiste pakoraer, momoer og lupka-suppe. Susanne fik urtete til, mens jeg drak varm chokolade (undskyldningen var, at det regnede og tordnede).
Så går vi hver til sit bagefter. Jeg er som regel hjemme mellem 18.30 og 19. Så går jeg ovenpå og får en kop te eller kaffe. Mellem halv otte og ni får vi aftensmad. Det samme som om morgenen - næsten - bortset fra, at vi spiser chappatti til. Inden halv ti er jeg igen på mit værelse, så læser jeg eller hører eller ser en podcast på computeren. Inden klokken er elleve, sover jeg.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar