Frokostpause

I Nepal arbejder man fra 10 til 17, hvis man arbejder på kontor eller i forretning. Medmindre man selv har en forretning, så er det vel mere eller mindre hele tiden. Skolegang er også fra 10 til 17.
Og man arbejder også om søndagen. Lørdag er fridag. Vi troede, at det var løgn første gang, vi hørte det. Nå, men vi er altså europæere, så vi arbejder ikke om søndagen, sagde vi. Det er vist nok accepteret. Vist nok. Ingen siger noget, men det gør de jo heller ikke. De er så venlige allesammen.
Klokken 13.45 er der frokost, så kommer Sita nede fra køkkenet med to tallerkener. Det kan være lidt forskelligt, hvad der er på. I dag var der en portion krydrede små brune kikærter, en klat stærk chutney og et hårdkogt æg. Kogt til støv og grønhed. Så sidder vi i solen på terrassen og spiser. Vi supplerer den lillebitte frokost med en skive brød med peanutbutter, lidt frugt, ost eller chokolade. Ellers bliver vi ikke mætte af den lille portion.

For enden af terrassen, står et lille bistade på en stol. Og stolen har alle fire ben i overklippede plasticflasker med noget i. Hvorfor mon det? Vi har ikke fået spurgt nogen endnu.

Her ses udsigten for enden af terrassen. En stor flot blomsterbusk har lagt sig hen over taget på portnerens bolig. Bag muren ses en stor fordybning, et bassin ligner det.