Babyer

Lige i nærheden af dette trestjernede hotel ligger der et center for elefantavl. Der måtte vi naturligvis hen. Vi gik derhen i morges, men fordi vi gik forkert, kom vi for sent. Elefanterne og babyerne bliver sendt på græs kl. 10.30 og de kommer hjem igen ved 15.30-tiden. Så vi måtte gå slukørede hjem igen. Brændende sol, 35 grader og uldsokker i vandrestøvlerne. Pyha, det blev for varmt. Efter cirka 6 km traf vi en mand med en hestevogn, som spurgte om vi ville køre med. Det ville vi godt. Og vi hyggede os så meget i hans vogn, at vi besluttede os for at bede ham om at hente os igen nogle timer senere, når elefanterne kom hjem til centeret igen.

Det er en kæmpeoplevelse at se to bittesmå baby-elefanter tumle omkring og undersøge verden. På centeret var der helt små, lidt store og voksne elefanter. Det var så rørende at se alle elefanterne.

Hver af de voksne elefanter var lænket fast til en pæl under et stort halvtag. Nogle af de største unger var også lænkede, mens de små nuttede babyer var frie.

Sært nok med de lænker, for det her skilt sagde jo også noget om intentionerne om ikke at lænke dyrene.

De to babyelefanter løb hen til hinanden og legede lidt. Senere løb de helt udenfor hegnet og hen til publikum. Vi måtte flytte os for dem, for hvem vil trædes på af små elefantfødder?

 Ja, de var overnuttede. Sære hårde at røre ved. Stive børster og små uudviklede snabler. De forsøgte at samle sten op med både snabelfinger og med forpote (?), men de kunne ikke.

De samlede helt en masse mennesker om sig, for alle var helt vilde med de små babyer. Det var vi også, men samtidig var vi også lidt kede af at se de store mødre stå lænkede og virre sært rytmisk med hovederne.

Når elefanterne er et par år gamle skal de lære at arbejde. Her er en liste over de kommandoer, som de lærer at forstå på centeret. Vi så også, at hvert dyr lagde sig ned, lige inden de fik mad. Det må de jo have lært.

For at komme over til elefantcenteret måtte vi forcere en bro. Den var lavet af bambusstænger og sække fyldt med sand lagt oven på et stativ. Når man gik over broen, gyngede hele konstruktionen. Det var udfordrende for en med vandskræk (jeg nævner ingen navne her). Der hvor floden strømmede stærkest, måtte jeg virkelig holde godt fast i bambussen. Jeg blev jo ganske fimmel. Vi var ovre broen fire gange i dag.

Når man lige er kommet over broen, skal man over en større mark med disse høje træer. Ret flotte.

Her er vores hestevogn med en hest, som ser meget træt ud. Heldigvis så den ikke så forpint og mat ud, som nogle af de dyr, jeg så i Egypten i efteråret. Jeg klamrede mig til vognen. Da vi fotograferede denne vogn:

kom ejeren løbende: "Ville vi ud at køre?". Næh, det ville vi nu ikke, vi synes bare, at vognen var fin.